Finder tryghed i nedtryktheden
Written by
Aylaa
11. jul 2015 18:19
Jeg er deprimeret og det vil jeg egentlig helst fortsætte med at være. Det lyder helt forkert, også i mine egne ører. Jeg burde stræbe efter at få det bedre, hvad enten aktivt eller passivt. Jeg får antidepressiv medicin og har afprøvet flere forskellige præparater, men ikke fundet noget, der virker endnu. Men jeg bliver ved med at prøve, selvom følelsen af ikke at ønske at få det bedre bliver stærkere og stærkere. Jeg har ikke haft det sådan hele tiden. Da jeg startede med medicinen var det ud fra et ønske om, at det kunne hjælpe mig til at få det bedre. Det startede for en måned eller to siden; fremtiden virkede nu ikke bare håbløs, men også helt ligegyldig. Den interesserer mig simpelthen ikke mere. Ingen drømme om, hvad jeg vil opleve og opnå når jeg "bliver rask". Det føles på en måde trygt, når jeg mærker efter og den der følelse stadig er der. Så tænker jeg; puha! Det var godt. Omvendt hvis jeg mistænker, at det måske går lidt bedre, tænker jeg; åh nej! Hvad gør jeg nu?!
Jeg holder simpelthen fast i depressionen med næb og kløer. Samtidig med at jeg fortsat tager medicinen. Men det skal jeg jo. Og det virker jo alligevel ikke. Det bliver mere og mere, og jeg vil sige, at jeg faktisk er nået dertil, hvor jeg frygter at få det bedre. Men jeg aner ikke hvorfor. Det føles "rigtigt", men det er jo egentlig forkert. Og det er virkelig frustrerende!
Er der andre, der kender til den følelse?
Du er tilsyneladende fejlbehandlet!
Written by
irsten
12. jul 2015 07:53
Hej Aylaa
Du skriver, at du holder fast i depressionen og i virkeligheden ikke ønsker at få det bedre!
Du er i behandling med antidepressiv medicin, men medicinen virker ikke.
Ved du hvad, hvis din nuværende tilstand er ønskværdig, så tror jeg slet ikke, at du har en depression! Sådan som jeg har oplevet depression, så har hvert minut været en pine under en depression.
Du spørger, om der er andre, der kender til den følelse, du beskriver. Og det gør jeg selvsagt ikke.
Men… jeg har engang fået antidepressiv medicin af typen SSRI, som ikke virkede. Den gjorde mig mere ligeglad, men den fjernede ikke depressionen.
Jeg vil mene, at det er noget i den retning, du oplever.
Der er mange – herunder også læger (har jeg erfaret) - der mener, at antidepressiv medicins effekt i virkeligheden bare går ud på at gøre én mere ligeglad, sådan at man ikke mærker sine følelser så meget.
Men når antidepressive midler har virket på mig, så har de fjernet depressionen helt og givet mig alle mine følelser tilbage i fuldt omfang. Det skete, når jeg fik antidepressive midler, der foruden signalstoffet serotonin også forøgede virkningen af signalstoffet noradrenalin, f.eks. Saroten, Mirtazapin,og desuden perikon.( At perikon forøger virkningen af noradrenalin er min påstand. Det er ikke videnskabeligt bevist).
Hvis antidepressiv medicin dysser én ned og gør en én mere ligeglad, er der tale om fejlbehandling, efter min bedste overbevisning.
Jeg vil derfor mene, at du enten ikke har en depression, eller også dur den medicin, du får, ikke til dig, akkurat ligesom SSRI’er som Cipramil og Zoloft ikke duede til mig. Under alle omstændigheder, så er du fejlbehandlet.
Det kan godt være, at du lige nu synes, at det er tryggere at have det sådan. Du er syg og måske derfor fri for at træffe en hel masse afgørende beslutninger. Men bagefter vil du ærgre dig over den tid, du har spildt.
Jeg vil derfor mene, at du må have din behandler til at gøre et eller andet – enten trappe dig ud af medicinen og se, om det så viser sig, at du uden medicin i virkeligheden er rask, eller også må du have en anden behandling.
Mange hilsner
Irsten