Hjælp
Written by
Anonym
6. jul 2022 02:06
Hej jeg er en ung pige på 22 år, har haft en del med mig igennem livet, men nu er jeg blevet slået helt ud.
For en måneds tid siden, vågnede jeg op en dag med konstant hjertebanken og uhyggelige tanker.
Jeg er fra den ene dag til den anden blevet lukket ned i et hul. Jeg kan ikke mærke noget, ellers græder jeg rigtig meget. Jeg er fornyeligt blevet gift, og vi har haft det bedste forhold og han er det dejligste menneske der behandler mig fantastisk. Mine følelser er fuldstændig forsvundet, jeg er så bange. Jeg har læst meget på nettet og finder ud af det er normalt ved en depression. Jeg skal til udredning ved en psykiater fordi jeg ikke er diagnosticeret, men jeg har fået en stressbelastning. Jeg har tidligere haft slem angst og OCD men det er slet ikke noget der påvirker mig nu. Det er som om det er blevet fuldkommen ligegyldigt, efter jeg har fået det her. Jeg tog på PAM også, men de bad mig tage til lægen. Jeg lever hver dag med uhyggelige tanker som jeg aldrig har haft før, at jeg ikke elsker min mand og det gør det ikke bedre at jeg ikke kan mærke noget. Fra den ene dag til den anden, jeg græder når han krammer mig fordi jeg længdes efter at kunne føle noget igen, men jeg er fuldstændig tom. Jeg orker ikke rigtig noget, jeg spiller computer men det er det eneste der “hjælper”, jeg tænker på at gøre ham glad, men jeg føler mig falsk. Jeg har mistet min mor i 2011 og været i et langt forhold med psykisk og fysisk vold. Tankerne om det kommer også af og til, som om det er en slags traumer uden jeg har vidst det. Jeg har mistet livsglæden, intet gør mig glad, intet hjælper. Jeg beder om hjælp alle steder men det tager så lang tid. Jeg skal også starte hos en psykolog men først om 1,5 måned. Jeg er så bange og ked af det, tankerne er kommet som et lyn der er slået ned i mig. Jeg har haft tanker om at dø, ikke fordi jeg planlægger det eller nødvendigvis vil, men fordi det er så smertefuldt at være i det her, at det virker som det eneste der ville kunne hjælpe. Jeg er helt tom, føler alt er ligegyldigt. Alt der betød noget for mig, selv veninder gider jeg ikke have, jeg har ingen lyst til sex trods vi har et godt sexliv normalt. Alt i mit hoved er negativt, og min hjerne siger jeg skal flygte fra alt godt, selvom det slet ikke er det jeg vil, men det kan føles som om det er den eneste udvej, pga de her uønskede pinefulde tanker der bare er kommet. Jeg kan ikke se mig selv være nogle steder, den mand jeg har giftet mig med og som har ændret mit liv, føler jeg intet for fra den ene dag til den anden. Det er det værste jeg har oplevet. Jeg føler ingen tager mig seriøst. Jeg har snakket med ham om det her, men det er rigtig hårdt at snakke om. Jeg forstår ikke hvordan ens hjerne kan lukke sådan sammen, jeg er selv bange for det ikke er en depression, men jeg har mange symptomer og alle tester jeg har taget har givet mig en svær depression som svar. Jeg startede i skole i vinters, efter mange år uden, og der skete meget på en gang, som medførte en stressbelastning. Men jeg kan ikke holde det ud, jeg har brug for der er nogen der fortæller mig at mine følelser kommer igen. Noglegange prøver jeg eller er jeg helt ligeglad, men det er det eneste der foregår konstant. Har haft perioder med mareridt og konstant at vågne. Har forsøgt mig med quetiapin, men de gør mig til en zombie. Alle mine interesser og alt der betød noget for mig, er pludseligt blevet helt ligegyldigt. Jeg vil ikke være sammen med nogen anden, men er bange for at mine tanker (når jeg fortsat ikke får hjælp) får mig til at gøre det jeg ikke vil, som er at gå. Intet er dejligt, jeg kunne de første 3 uger intet spise og jeg er kronisk udmattet, selvom jeg får handlet og laver mad fordi jeg ønsker at gøre noget godt for ham, så er der intet der hjælper. Kan slet ikke tænke positivt, kun meget meget lidt og de blevet hurtigt overdøvet af negative, og de negative bliver værre og værre fra dag til dag. Jeg orker intet, bliver ekstremt ked af det når jeg hører en trist san
Fortsættelse
Written by
Anonym
6. jul 2022 02:10
-Jeg føler Jeg orker intet, bliver ekstremt ked af det når jeg hører en trist sang og tænker på min situation. Jeg orker ikke bruge min telefon, orker ikke når folk skriver til mig og svarer ingen. Jeg ønsker bare at være mig og normal igen. Jeg har omkring 30 screenshots af research angående manglende kontakt til følelser og alt, for at kunne berolige mig selv. Men ikke engang det hjælper mere snart. Jeg bliver bange og ked af det hver gang jeg kigger på billeder af ham og af os, fordi jeg har elsket ham så meget og pludseligt kan jeg ikke mærke det, samt onde tanker der siger det til mig. Jeg ved det ikke passer, for så kunne jeg være ligeglad og ikke græde over det, men det skræmmer mig mere og mere og æder mig op indefra. Jeg har fået udskrevet Truxal på recept, men de hjælper på alt bortset fra depression. Jeg ved endnu ikke om det er det, men hvad skulle det ellers være? Jeg føler ikke jeg kan være nogle steder, jeg er bange for at kigge på andre og tænke “tænk hvis jeg kunne mærke noget for ham” på en måde. Jeg er så langt nede, jeg vågner op om morgnen og føler mig tom og kæmper hver eneste dag. Kan depression give dig uønskede onde tanker om folk omkring dig, bare sådan? Jeg føler virkelig ingen glæde ved noget, samt har jeg tvangstanker som fx at hvis jeg vasker hænder med min vielsesring på, så vasker jeg ægteskabet væk, og hvis jeg ikke fylder nok vand i glasset, så elsker jeg ham ikke nok. Det er så uhyggeligt. Jeg føler ingen tiltrækning, men det gør jeg ikke til nogle. Hans familie og arrangementer med dem plejede at glæde mig og i søndags var jeg til en lille fest og jeg kunne ikke tåle den høje musik (hvilket jeg normalt elsker), jeg kunne ikke være i mig selv, jeg er rastløs og kan ikke sidde stille. Jeg fik tanker om at dø, hvordan jeg skulle dø osv. Jeg har læst der er andre der har oplevet dette, men læste også at nogens forhold ikke gik, og det kan jeg slet ikke klare. Jeg vil så meget, men samtidigt med alt det andet der er med mig, som ikke at orke noget og meget andet, ingen livsglæde eller noget, så kan jeg ikke mærke jeg har lyst til noget. Jeg er også bange for at mine følelser ikke kommer tilbage, selvom jeg starter i behandling. Jeg er bange for alt. Jeg er også tit bare ligeglad med alt.
Beklager for det lange opslag, jeg har bare brug for hjælp, opbakning, gode ting mht dette fra andre der har oplevet lign og råd!
-
Written by
Anonym
6. jul 2022 02:28
Jeg orker ikke vaske tøj, gå i bad, er fuldkommen ligeglad med hvordan jeg ser ud. Kan ikke se en fremtid for mig, jeg ligger meget ned det meste af dagen. Folk siger det hjælper at gå ud osv, men det gør at jeg får det værre når jeg kommer hjem igen. Jeg ville ønske jeg bare kunne sove i lang tid. Jeg kan ikke klare mere. Jeg vil tit bare være alene, men det kan jeg heller ikke holde ud. Et kram hjælper ikke, intet hjælper. Er bange og jeg er så ked af det, ellers jeg er fuldkommen tom indeni. Det hjælper ikke at snakke med nogen, det har det ikke gjort. Tit når jeg har grædt meget, så føler jeg mig helt tom indeni efter og tankerne forværres. Jeg kan ikke mere
Kontakt
Written by
Frederik40
6. jul 2022 17:38
Kontakt psykiatrisk akut modtagelse og vis dem dine indlæg.
Håber du modtager den rette hjælp.
De Bedste Hilsner.