Åbning af nyt værested for personer med depression, angst og OCD
18-09-2009
InfoMaster
Depressionsforeningen inviterer til festlig åbning af Café Blom – et nyt værested, hvor personer med depression, angst og OCD kan mødes med ligestillede i dagtimerne. Pårørende er også velkomne i Café Blom.
Dato: Onsdag den 23. september 2009
Tid: Kl. 15-18
Sted: Julius Bloms Gade 17, 2200 København N
Socialborgmester i København Mikkel Warming holder åbningstale kl. 15.
Mennesker med depression, angst og OCD har brug for et sted, hvor de kan mødes med andre i samme situation. Et sted, hvor der er ro og mennesker, der forstår. Besøgende i Café Blom vil have mulighed for at styrke de sociale relationer og deltage i aktiviteter på tidspunkter på dagen, hvor det ellers er svært at få tiden til at gå. Caféen vil fremover have åbent hver mandag og onsdag fra kl. 12 til kl. 16.
Læs mere om Depressionsforeningen her og OCD-foreningen her.