Konference om diagnosticering af depression og bipolar lidelse

03-11-2009
InfoMaster

Tusinder af danskere med depression eller bipolar lidelse får fejlagtig eller slet ingen behandling. Kun halvdelen af de ca. 150.000 patienter med depression eller bipolar lidelse får i dag en diagnose - endnu færre den rigtige. Derfor inviterer DepressionsForeningen til konference og debat om diagnosticering af depression og bipolar lidelse.

Mandag den 16. november 2009 kl. 13.00 - 18.00
Rigshospitalet, auditorium 1

Målet er at diskutere løsninger for fremtiden. Hvad er der af teknologiske, praktiske og organisatoriske muligheder for at sikre en bedre diagnosticering og dermed en bedre, hurtigere og mere præcis behandling.

Sygdommene depression og bipolar lidelse har millioner af sygefraværsdage på samvittigheden, og er blandt hovedårsagerne til at danskere ender på førtidspension.

Programmet er besat med nogle af landets førende eksperter og kan ses på DepressionsForeningens hjemmeside: www.depressionsforeningen.dk, hvor du også kan købe billetter.

Konferencen er rettet mod studerende og ansatte i sundhedssektoren, men alle er velkomne!