Nedsat energi og appetitløshed som udtryk for depression hos ældre

24-11-2009
Ugeskrift for Læger, 23-11-2009

En debuterende depression hos ældre udtrykker sig ofte i andre symptomer end hos yngre. En 77-årig kvinde, som aldrig var blevet tilset af en læge, var gået mere og mere i stå, og naboerne bad derfor en læge tilse hende, hvorefter hun blev indlagt på Medicinsk Afdeling med træthed, vægttab og svimmelhed.

Hun blev udskrevet men kort efter indlagt igen med en svær depression. Ældre bliver ofte mere irritable og agiterede under en depression end yngre mennesker. Ofte rammes de også af søvnløshed, nedsat energi og nedsat interesse for omgivelserne. Ældre med nedsat appetit, energi og livslyst bør derfor undersøges for depression.

(Orignalartiklen er skrevet af Anne Grethe Viuff)

[Leveret i samarbejde med Infomedia A/S]