Julen er svær for nogen
15-12-2009
InfoMaster
Et spinkelt netværk isolerer sindslidende
Julen er familiernes fest, men for mange sindslidende er det en svær tid, fordi deres netværk ofte er svagt.
Det vil en ny forening, NetOp, gøre noget ved. NetOp vil knytte kontakter mellem sindslidende og personer, som de kan besøge. På den måde ønsker NetOp dels at gøre de sindslidende til fuldgyldige medlemmer af Familien Danmark dels at nedbryde fordomme omkring psykisk sygdom.
Erfaringer viser, at kontakten til værterne bidrager til, at de sindslidende får det bedre.
Initiativtageren, socialpædagog Michael Freiesleben, siger, at de venskaber, der er opstået, har haft en opløftende virkning på den sindslidende: - Besøgene hos værterne får de sindslidende til at blomstre op, siger han.
Igennem 15 år har han arbejdet med at udvikle kommunalt arrangerede tilbud om besøgsfamilier til psykiatribrugere. Det vil foreningen NetOp nu også tilbyde sindslidende udenfor det offentliges / psykiatriens regi.
Initiativtagerne stifter NetOp i dag tirsdag den 15. december i Aktivitetshuset, Odense.
I Odense og Fredericia er frivillige allerede ved at danne grupper, der vil formidle kontakter. Dernæst vil NetOp også oprette grupper i andre steder i landet.
For yderligere oplysninger kontakt venligst: Michael Freiesleben, faglig konsulent, 4011 6620, mf@socialpsykiatri.dk.