Frygten for at blive fyret påvirker arbejdet
07-01-2010
Fyens Stiftstidende, 07-01-2010
Ansatte præsterer både dårligere og mindre, når de er bange for at miste jobbet.
Psykolog Tine Ravn Holmegaard fra Crecea rådgiver til dagligt om arbejdsmiljø, og hun forklarer, at bekymring ofte resulterer i stress-symptomer som svimmelhed, hjertebanken og søvnløshed, der påvirker ens indsats på det arbejde, man frygter at miste.
Hun anbefaler derfor åbenhed fra ledelsen både før, under og efter en eventuel sparerunde, men understreger også, at man som ansat selv kan gøre meget for at dulme stress. Man kan blandt andet sørge for at etablere en fornuftig soverytme, dyrke motion og spise sundt.
[Leveret i samarbejde med Infomedia A/S]