Læs dagbog

Canon kontra Mobil

En side i dagbogen "Dagen og vejen"
Skrevet af Åsa 28. juni 2020 12:57

Jeg ynder at tage billeder. Jeg har et canon som snart skal opgraderes, ikke til noget mere avanceret, dvs, det nye skal dog have vipbar vindue, så man ikke behøver at ligge ned, ved billeder i jordhøjde for at se motivet igennem objektivet.

Når det er sagt, så har mobilkameraet vundet i mange henseender for mit vedkommende. Det er også lettere at smugoptage, uden at blive opdaget. Det er her de bedste situationsbilleder bliver fanget.

I går fangede jeg en tynd kvinde, så tynd at ribben og hofte stak ud, lidt som en KZ-fange. Alle, der passerede, betragtede hende. Hun dels sad og dels lå ned ved kajen. Så kom der en kvinde forbi i bikini, som var kernesund og flot. Hun stod stille, da jeg tog et billede. Bag hende sad den udmagrede. Kontrasten gjorde, at billedet blev fantastisk. Det er også et billede, der ikke kan lægges op nogen steder uden først at sløre ansigterne. Hvis jeg havde en snapchatprofil, kunne jeg have lagt det dér, med slørede ansigter. Jeg har profiler på FB, instagram og twitter. Dog er jeg ikke ofte på hverken instagram eller twitter.

Jeg har downloaded corona-appen. Den giver advarsler, hvis man har været i nærheden af en smittet, hvis den pågældende altså også har appen på sin telefon.

Her er varmt. Har set på DMI, at det skal regne på Sjælland, bare ikke i København - det er øv. Kunne godt trænge til en vejrmæssig opklaring og friskhed.

Iaften består mennuen af svensk pølseret.

Kommentarer fra andre brugere

Kan jeg lige så godt droppe mit traditionelle digitalkamera og i stedet bruge mobilkamera ? Lige præcis det spørgsmål har jeg også stillet mig selv.

En solskinsdag for nogle uger siden cyklede jeg en tur på Holmen og havde digitalkamera og mobiltelefon med. På det nedlagte orlovsværft stillede jeg mig op og tog nogle billeder. Først med digitalkamera og bagefter med mobilkamera i de samme retninger.

Senere derhjemme sammenlignede jeg billederne på computerskærm. Forskellen var lille, men billederne taget med min mobiltelefon var bedst.

Mit traditionelle digitalkamera var et køtilbud, hvor jeg sad 4-5 timer foran en fotoforretning en sommermorgen. Det er over 10 år siden, og kvaliteten af billederne har vist, at jeg lige så godt kan bruge min mobiltelefon. Digitalkameraet fylder også for meget til, at jeg kan have det i en jakkelomme.
Sammenlignede Canon PowerShot SX130 IS og Huawei P8 lite. En ulige kamp i den forstand, at de ikke er fra samme tidsperiode.

Skrevet af Hasselmus, 30. juni 2020 02:49

Præcis Hasselmus 😊

Pixelopløsningen er bedre i min telefon end i Canon spejlreffleksen.

Dog er spejlrefleksen bedre med dybdeskarpheden, men mobilen følger lige i hælene.

Skrevet af Åsa, 30. juni 2020 11:29