Læs dagbog
Det kunne jo ikke blive ved
En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 22. marts 2017 17:01
Jeg havde fået det bedre, og det var sikkert en medicinændring som gjorde forskellen.
I går tog jeg så et dyk ned igen, og har været nede siden.
Måske er jeg for utålmodig...
Men jeg ville godt være blevet oppe.
I forgårds nat hallucinerede jeg igen.
Den fedeste rotte kredsede om min seng, for til sidst at hoppe op i fodenden...
Hvor røg jeg hurtigt ud af sengen.
Lyset blev tændt, og en eftersøgning sat i gang...
Som sædvanligt fandt jeg absolut intet.
Men bange var jeg alligevel.
Jeg havde så lyset tænd både i stuen og i soveværelset.
Et gammelt knep som for det meste virker.
Så efter en times tid gik jeg i seng igen med alt lyset på.
Lyset var også tændt i går...
Alligevel hørte jeg de små lyde af en rotte ude i min entré...
Det blev kun til en smule..
Jeg hverken så eller mærkede den, og det varede kun i ganske kort tid.
Men alligevel går min krop i alarmberedskab.
Det er noget lort det er kommet igen.
Jeg har ellers været fri et stykke tid, så vidt jeg husker..
Jeg er dødtræt af at hallucinere.
Især fordi jeg jo ellers godt ved at det blot er hallucinationer...
Men når det sker, så er jeg bare et sted hvor det er noget så virkeligt, og hvor jeg er nødt til at reagere på det.
Og jeg reagerer først og fremmest med frygt.
Hver gang...
Kæresten har talt med sin læge om at få noget cannabis.
Han havde så udbedt sig betænkningstid et par dage, så i dag får hun besked om hvad han siger til det.
Får hun et nej, så spørger hun lægerne på Herlev Hospital, og de skriver det uden tvivl ud.
Jeg krydser fingre og tæer for hende, for jeg tror det kan hjælpe hende med smerterne.
Hun fortjener den bedste og mest effektive smertebehandling der overhovedet kan støves op.
Gosh, hvor jeg elsker det menneske...
Jeg er lykkelig for at jeg mødte hende.
Hun er ret fantastisk, og spreder guldkorn omkring sig.
Jeg vil bogstavelig talt gøre alt for hende.
Kommentarer fra andre brugere