Læs dagbog

Endnu en weekend er gået. Synes tiden går overraskende hurtigt. Og snart er det sommer og så skal jeg til at tage mig sammen. Selv tanken om det gør mig udmattet.

Normalt er jeg altid lidt munter efter mine weekender væk, men ikke denne gang. Føler jeg lever alt for meget i mit hoved for tiden, og det er lidt svære for mig at være sammen med andre mennesker. Når jeg er alene vil jeg være sammen med nogen, og når jeg er sammen med nogen, vil jeg egentlig helst være alene.
Sad på den sædvanlige sofa med dyner, i dæmpet lys og frydede mig over, at jeg ikke skulle ud i sneen. Sad og røg en smøg, da det jeg var i gang med at se blev afbrudt af støjende reklamer. Jeg får altid ondt i hovedet, når reklamerne kommer, (er forresten blevet meget følsom overfor støj og høj lyd på det seneste, hmm) de larmer, synger og skaber sig, og så er de altid meget højere end det program, man var i gang med at se. Skruede næsten helt ned, idet jeg tog endnu et hvæs af min smøg. Jeg begyndte at kigge mig omkring i rummet. Alt virkede så stille og fredfyldt i det dæmpede lys og jeg begyndte at tænke over min egen placering i rummet. "Her sidder jeg, inde i varmen, med smøger, tv, et fyldt køleskab, en kæreste som virkelig elsker mig, og en skør familie som dog elsker mig og vil gøre alt for mig, med hele mit liv foran mig og et hav af muligheder, men hvorfor er jeg ikke glad? Hvorfor kan jeg ikke være lykkelig? Hvad vil nogensinde kunne gøre mig lykkelig?" Tankerne blev forstyrret af at det ringer på døren, og jeg kunne nu stoppe med at spekulere og kun fokusere på at spise og virke glad og "normal" i noget tid.

Jeg er næsten glad for, at jeg har brugt alle mine penge allerede, har haft sådan en trang til at sløre mine sanser på den ene eller den anden måde. Jeg ville ikke tøve med at bruge pengene på enten noget der kan drikkes, noget der kan ryges, eller noget der kan indsuffleres.
Bare et par timer lidt væk ville være rart.

Hmm.. brændte min læge af i dag.. hovsa.. Har det ret dårligt over det, men havde glemt det fuldstændigt, og at jeg aldrig ved hvad dato det er hjælper heller ikke lige frem.

Havde glædet mig til at komme hjem i dag.. Det eneste sted jeg egentlig slapper rigtig af, med mindre min far er i dårligt humør. Og så af en anden grund.....
Men glæden over at være hjemme, blev hurtigt erstattet af nedtrykthed og bitterhed. Intet kunne selvfølgelig komme bag på mig, men alligevel føler jeg mig så sorgfuld..
Hvordan kan man være så dum, så mange gange...?

Og spørgsmålet kører stadig rundt i hovedet på mig.

"Hvad kan gøre mig lykkelig?"