Læs dagbog
Rod
En side i dagbogen "Rod"
Skrevet af FruDepro 21. august 2014 12:04
Jeg har rod i mit hoved.(den er blevet lang)
Var til lægen i fredags hvor jeg fik kontakter min frygt svær depression.
Han spurte hvad jeg mente kunne hjælpe mig. Dybt i chok over at min frygt var virkelig. blev mit svar jeg ikke ønske medicin til start, men terapi, så fik en henvisning til psykolog, og blev sendt ud af døren.
Tog tilbage på skolen, hvor jeg tog en snak med min vejleder der har være i psykiatrien, skulle starte på i psykiatrien mandag, mine tåre løb ned af kinderne, hvordan skulle jeg hjælp nogle, når jeg selv har det sådan. Endt med en sygemelding, og der vælde min verden.
Mine forældre var søde at tage børnene, så vi kunne får snakke sammen. Helle min weekend gik på at tude, angst og frygt for økonomi.
Hvad skal jeg gøre?
Bliver jeg fyre?
Hvad med økonomi?
Hvad med ekstra indtægt?
Hvordan skal jeg få råd til psykolog?
Hvad skal en psykolog hjælpe(har prøvet to stk)?
Osv.
Mandagen kom, og jeg sygemeldt mig. Ringe til FOA(hørte intet tilbage). Mandagen gik på sofaen.
Tirsdagen kom ringe til FOA igen 2 gange og endelig kl 14 hørt jeg fra dem. Var en kort samtale, vi skulle have et møde med min arbejdsgiver. Resten af dagen på sofaen.
Onsdagen kom, og jeg ringe til lægen igen. Havde det dårligt. Indre uro, som skulle ud, men hvordan? Så hop og håndbevægelser for at kunne holde ud at være i min krop. Ked af det og træt. Angst, men for hvad?
Kom til lægen. Han kigge roligt på mig, og sagde det nok bare var kolde fødder. var meget normalt, men kunne få noget antiangst medicin, hvis der skulle ske noget nu, så måtte jeg tage på akut psykiatrisk skadestue, i dag, eller i morgen.
Jeg tør ikke tage medicinen. Ved det stærkt vanedannende.
Aftalte med min mor, de ville tage ungerne onsdag aften, når de var putte, men 15 min før de komme ringer hun og meddeler at de ikke kan komme. Hun kan ikke køre bil, da hende hænder gør ondt(gigt), og min far vil ikke være med til jeg tage på akut psykiatrisk skadestue, da jeg så bliver indlagt. "Du bliver nød til at tænke på M og ungerne".
Samtalen slutter.
Jeg får putte ungerne, og min verden bryder sammen.
Kan holde på mig selv, når min børn er til stede, men min verden bryder sammen, når de ikke er her.
Min mor ring til M for han må jo kunne forstå jeg ikke kan tage på akut psykiatrisk skadestue. M støtter op om mig og sige jeg skal tænke på mig selv, så skal han nok søger for ham, og ungerne.
Onsdag bliver den værste nat. Indre uro, hoppen og bevægelser, for at komme af med noget at uroen. Ked af det og såret.
Tanker om at gøre skade på mig selv for at kunne lokaliser smerten (ikke død, men det at vide hvorfor jeg har smerten).
Min arbejdsgiver ringe også i dag. Jeg skal til møde mandag. Måtte gerne tænke over hvad jeg ville og regne med.
Ja hvad vil jeg? Blive rask og forsætte
Hvorfor har jeg det dårlig? Ved det ikke
Hvor længe regner jeg med det vare? Ved det ikke.
I dag torsdag ringe til min egen læge, da det en anden jeg har være hos. Ønske tid hos hende. Hun har først mandag *suk*. Ved slet ikke hvordan jeg skal klare mig til mandag. Nu er mine bevægelser ufrivillig. Har nogle faste der køre:
Finger der gnider sammen
Håndleds ryst
små hop
Gnidning på lår
Klam med hænder
Finger der tapper.
Venter på FOA åbner. Vil gerne have dem med mandag. Hvordan skal jeg skulle eller tolke hvad de siger?
Kommentarer fra andre brugere