Læs dagbog

En sær form for stædighed

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 1. maj 2022 18:54

Fredag:
Jeg springer morgenmaden over. Går tur. Træner. Spiser en lille portion havregryn. Går tur igen. Bruger kondicyklen. Tager ud til mine forældre og slår græs. Går hjemad. Kl. er tæt på 17. Jeg har ikke spist andet end de havregryn i dag. Mine ben ryster under mig. Jeg føler, jeg hele tiden er ved at falde. Alligevel går jeg rundt i byen, fordi jeg SKAL gå det antal km, jeg nu engang har bestemt mig for. En sær form for stædighed. Går hjem og spiser to boller. Får det godt igen. Men hvad skal det til for? Jeg går, jeg træner, jeg burde spise bedre. Ikke mere måske, men bedre. Nogle gange er det svært at forstå sig selv.