Læs dagbog

Trist

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 2. august 2020 08:15


Jeg har været nede ved min udlejer to gange inden for den sidste uges tid, men der var ingen nye lejligheder. Kun en mini-lejlighed, som jo ikke var en mulighed. Ja, men så har jeg da prøvet, og jeg kan jo gå derned regelmæssigt for at høre, om der er noget. Jeg er jo også på venteliste, men hvis jeg selv kan gøre noget, er det jo fint.

Jeg sad nede i min have i går, og jeg kiggede rundt – der så forfærdeligt ud med ukrudt alle vegne. Jeg tænkte okay, jeg må tage noget af det, så jeg ordnede terrassen. Men jeg orkede (gad) næsten ikke, og jeg tænkte bare undervejs, ”jeg skal virkelig væk herfra nu”.

Men hvad skal jeg gøre, når der ikke er nogen lejligheder, jeg kan betale?

Ja, jeg ved ikke. Jeg er lidt opgivende. Men jeg må bevare håbet, ikke.

Jeg synes, det hjælper lidt i forhold til underboerne at bruge den beroligende musik. Jeg trækker mig fra stuen og går ind i motionsrummet, og når musikken spiller, kan jeg ikke høre dem så meget. Samtidig giver det anledning til at slappe lidt af og bare sidde og lytte til musikken. Jeg lægger jo også puslespil, men jeg er også begyndt at meditere mere igen.

Jeg er bare ikke glad her. Og jeg planlægger meget af min dag ud fra, hvad underboerne har gang i. F.eks. i går var jeg på værestedet om eftermiddagen, og da jeg gik hjem, tænkte jeg, ”hvis underboerne sidder i haven, bliver jeg inde, og hvis de er inde, går jeg ud i haven”. Men sådan skulle det jo ikke være, vel. Jeg skulle jo bare gøre det, jeg lige har lyst til. Dejligt vejr, okay, jeg går op i min have. Men sådan tænker jeg ikke. Jeg venter med at gå ud, til de er gået ind, hvis de også er i haven. Også selvom vi har hver vores stykke have. Jeg kan ikke holde ud at høre deres stemmer.

Det er helt tosset.

Nå, min næsten-underbo er flyttet. Hun mangler kun de store ting. Og da jeg gik ned ad trappen den anden dag, kom der en mand ud fra hendes lejlighed. ”Hej, jeg er den nye lejer”, sagde han. Vi hilste pænt, og jeg sagde, at det var hurtigt, den var blevet lejet ud igen. Ja, han havde aftalt det med udlejeren allerede for en måned siden. Han virkede rigtig rar. En mand på min alder, vil jeg tro. Jeg håber, det bliver godt, men umiddelbart virker det i hvert fald sådan. Han flytter ind til den første, men var der bare lige for at måle op.

Min næsten-underbo har sat to forfærdelige kunstige planter op i min nabos og min vindueskarm. Åh gru. Og de er SÅ støvede. Der er bare et tykt lag støv på dem. Jeg snakkede med min nabo, og vi var da heldigvis enige om at smide dem ud – efter at næsten-underboens lejlighed er blevet synet, så hun er endeligt væk. :) Ja, det var da sikkert en sød tanke fra hendes side, men altså seriøst, at sætte noget SÅ støvet op, det er alligevel utroligt. Og nu kan man næsten ikke se min nabos og mine ting i vindueskarmen. Så væk skal de. :)

Så er der snart gået en uge igen, og jeg synes, det er utroligt, så hurtigt tiden går. Når jeg er midt i noget eller venter på noget, kan tiden godt synes lang, men når jeg ser tilbage, går det hurtigt. På en måde er det rart, men det er også lidt svært, synes jeg, for jeg føler ikke, at jeg lever rigtigt, og at jeg udnytter tiden rigtigt. Jeg står bare op om morgenen og håber, at dagen vil gå hurtigt, så jeg kan komme i seng igen. Og pludselig er jeg død, ikke. Og så har jeg ikke fået så forfærdeligt meget ud af livet. Jeg ville gerne nyde det mere, men jeg føler ikke, at jeg kan det, mens jeg bor her.

Det er egentlig lidt trist …

Eller meget trist ...



Kommentarer fra andre brugere

Det er bestemt trist, og egentlig også meget skræmmende. Det er dog vigtigt at have med. Altså, det er vigtigt at tage livet alvorligt, og ikke bare lade det gå, uden nogen refleksioner eller eftertanker.

Mht. et rækkehus. Jeg kender godt til, at noget egentlig synes logisk og rationelt, men bare ikke føles rigtigt. ”Vi” støtter dig self. i det, du vælger. Imidlertid synes jeg ikke, at du skal afskrive et rækkehus, idet boligformen er noget nær perfekt, når problemet nu er støjende naboer.

Et andet aspekt er: Jo flere mennesker, jo flere problemer. Folk man bliver nødt til at forholde sig til, en kulret bestyrelse, uligevægtige beboere der råber ud af vinduet etc. etc.

Jeg havde faktisk lige præcis de selv samme bekymringer, ift. at flytte ned i stuen som dig – angst for edderkopper og indbrud. Der er løsninger på begge dele, og nu bor jeg i stuen. Bedste lejelighed jeg nogensinde har haft.

Det er vel primært i soveværelset, at det er et problem m/ edderkopper, tænker jeg? Traditionelt set, ligger soveværelset på 1. sal, så det vil altså svare til en lejelighed på 1. sal.

Edderkopperne kommer ind af enten døren eller vinduet. Dvs. et hermetisk lukket vindue og ditto dør. Udluftning v/ gennemtræk 2 gange om dagen, når det er lyst (de er hovedsageligt nocturnal / aktive om natten). Man kan evt. ”holde vagt” foran vinduet.

Mht. indbrud. Jeg har sikret med ekstra låse og yderligere foranstaltninger i vinduerne. Går også perfekt.

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 2. august 2020 16:52

Jeg ved ikke om du kender dem, men der findes forskellige planter som er gode til at dække jorden, fx disse:
https://www.plantetorvet.dk/p/62672/bunddaekke-vintergroen-vinca-minor

Det dur selvfølgelig ikke på en teresse, men fx op langs hegn eller lignende, i bede man ikke gider luge eller passe, så dækker de jorden og forhindrer der kommer ukrudt, kræver stort set ingen pasning.

Jeg kan godt forstå du ikke har lyst til at være ude i haven hvis naboen er ude i deres have og snakker osv. sådan ville jeg også have det, så det er du ikke alene om, selvom det er trist og upraktisk at have det sådan.

Jeg tænker - personligt mht. til min egen lydoverfølsomhed i hvert fald - at noget af det skyldes at jeg "bare" er sart og meget følsom og opfanger alt - hvilket er anstrengende i længden.

Noget andet af det er psykisk som sandsynligvis bunder i nogle ting fra mit liv jeg ubevidst forsøger at holde på afstand.

Jeg tænker at det førstnævnte kan afhjælpes meget ved rolige omgivelser, men det sidstnævnte vil sandsynligvis altid "opfinde" ting jeg bare slet ikke kan holde ud, - fordi psyken søger årsager til dens ubehag i den virkelige verden.

Men uanset hvad vil det altid hjælpe på noget af det, at komme hen hvor der er mere roligt, det er klart. :)

Skrevet af Skovtrolden, 3. august 2020 17:00