Læs dagbog

Tak Åsa

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 5. maj 2022 19:00

Hej Åsa, det var godt nok meget salt i en pizza. Godt jeg ikke (også) har den last. Men jeg får så bare meget sukker i stedet, men måske det er bedre (eller hvad man skal sige) trods alt. Ja, det er svært med de gode råd, for jeg har meget modvilje mod at ændre noget. Men måske en dag. Laver du så pizza selv? Du er i hvert fald god til at lave mad, kan jeg fornemme. Altså også til at få det gjort, så I får noget ordentligt at spise. Det er ret godt. :)

De har drengen i de her dage. Jeg prøver at holde ud. Nu er der vel kun denne og så en til weekend, hvor han skal være her. Men hvem kommer så? Der stod nogle damekondisko der en dag, mens underboerne var ude. Måske en mulig lejer? Men er hun alene, eller er der børn? Ikke til at vide. Jeg håber det bedste. Jeg har fået 6400 kr. tilbage i varme/vand, det er ret vildt på et år. Efter 1½ uges venten og forsøg på kommunikation med udlejer er pengene så rent faktisk også gået ind! Ja, han er en sløv banan. Jeg vil stadig gerne flytte. Jeg er tændt på det, men er jeg bare forelsket i idéen om at flytte, eller er jeg realistisk nok, og kan det blive godt?