Læs dagbog

Der er nu gået stort set en uge siden jeg sidst sagde noget, siden jeg sidst handlede og købte smøgere og relativt nok mad til en uge - der kommer alligevel aldrig nogle sms eller anden form for anden kontakt end spam mail..

Forstår ikke min trang til at skubbe alle og alting mere og mere væk, hvordan mine tanker bliver mere og mere selvdestruktive fra et plan jeg i forvejen næsten ikke kunne styre..

Har altid hadet december måned, for mig den værste tid på året - har aldrig kunne forbinde det med en glæde - mere forventningen fra mine venner og netværk dengang om hvordan stemningen skulle hæves..

Jeg har haft problemer med min far i mange år, vi har aldrig kunnet sammen på mange punkter - jeg var hans første søn og den han troede kunne blive som ham. Hvor interesserne og mine evner var tilsvarende, så var og er han stadig utrolig meget perfektionistisk om alle mine fejl..

Han fatter stadig ikke han ødelagde min selvtillid dengang som barn, hvordan jeg altid har måttet kæmpe pga ham. Nogle ting var positive, jeg fik via hans krav i starten opbygget et vildt godt job og flere investeringer. Men det holdte ikke, og kørte mig i sænk - nu han så bare skuffet..

Jeg har lyst til at være et sted man ikke ser nogle, det er så ulideligt svært og være i min egen krop - nøglen ville være og kunne associere sig væk fra sit sind og tanker..

Men som menneske er det umuligt..