Læs dagbog

Altså nu har jeg selv prøvet at skære i mig selv. Men jeg vil sige, at det kan også godt kræve støtte før man helt præcist kan stoppe. Man har brug for hjælp. Selvskade er jo en form for "råb om hjælp". Men jeg har ikke selv direkte fået "hjælp" som sådan for at stoppe, og jeg får stadig trangen, men man skal virkelig være stædig sommetider.

Skrevet af HKCamilla, 2. september 2010 21:45

Hej Queen...

Jeg er ikke selv cutter, men har læst en del om det og snakket med en del herinde fra der har samme problem.

Hvis din datter er en "cutter" så kræver det proff. behandling. Det er en alvorlig lidelse, der desværre ikke stoppes ved at hun tager telefonen og ringer til dig. Så vidt jeg har forstået så hvis man er "rigtig" cutter, så føler man dårligt smerten ved at skære sig selv, det er nærmest en form for rus, euforisk tilstand og lindring man føler ved det...

Jeg håber ikke jeg sårer nogen ved at skrive dette hér, men i mine øjne kan du stole ligeså meget på en "cutter" som på én der er dybt alkoholisk. 9 ud af 10 gange vil "cuttere" gøre alt for at gemme deres cutteri og deres redskaber til at gøre det. De får så stærk en trang, så at skulle tage telefonen og ringe hjem for at snakke, vil virke ligegyldigt.

Hvis jeg var dig, så ville jeg sørge for prof. behandling og samtidig selv læse så meget om emne jeg kunne. Deudover er det godt at du støtter hende og opfordr hende til at være så åben som muligt om det. Hun vil sikkert aldrig være 100% åben, men lidt åben snak om det er altid godt.

Jeg håber én af de mere "garvede" cuttere herinde kan give lidt råd. Det kan også være at der er nogen der ikke mener jeg har ret i alt hvad jeg skriver jo :-)

Det er heller ikke til at vide hvor alvorligt det står til lige nu med din datter, men som det også lyder til du har forstået, så følger trangen til at skære humøret og mængden af kaos indeni...

Held og lykke... :-)

Skrevet af Teresa, 2. september 2010 22:11

Hej Queen

Jeg synes, det i hvert fald er en god start, at du har sagt, hun skal ringe til dig, når trangen er der. Også fordi det signalerer til hende, at du er der for hende, og at du ikke tager afstand. Ud over det kunne der måske være andre ting, der kunne distrahere hende - skrive sine tanker ned, få den indre uro ud på en anden måde, slå i en pude, gå en tur, sms'e med en veninde, gå til en lærer, være god ved sig selv i stedet for at skade sig selv (hvad kan hun lide at hygge sig med).

Jeg er enig med de andre i, at det er nødvendigt med professionel hjælp også dog. Både for at få snakket om, hvorfor hun har brug for at skade sig selv, og fordi hvis man skærer dybt og ofte, kan man ødelægge arvævet.

Jeg er selvskadende, og jeg ved egentlig ikke, hvad der hjælper mig, men jeg oplever i hvert fald, at hvis jeg går i gang med et eller andet aktivt, så kan jeg - om ikke andet - udsætte det.

Jeg håber, I finder ud af noget.
Stor krammer fra jhn

Skrevet af JHN, 2. september 2010 22:19

Hej Queen

At være cutter er en alvorlig ting, som man ikke skal tage 'let' på. Det vigtigste er, at du tager hende alvorligt, og selvom det lægger langt fra din verden, og selvom det er svært at forstå, så prøv at accepterer det - specielt når hun nu er så god at fortælle dig om det. Som andre har sagt, er det heldigt, at hun har en mor som dig, der bekymrer sig for hende, og som hun føler hun kan fortælle det til.

Jeg er selv selvskadende, og jeg synes det er svært at distrahere fra trangen. Og som også sagt før, vil man naturligt prøve at gemme det væk, og gemme 'redskaberne'. Jeg tror ikke, at løsningen er at sætte hårdt ind og gennemrode hendes ting, men istedet spørge hende om hun vil til noget professionel hjælp, og prøve at snakke med hende om det. Det er fint at hun har sagt at hun vil ringe til dig, men jeg har svært ved at tro på at hun vil gøre det hvis hun rigtigt føler trangen.

Når det er sagt, er det forhåbentligt så tidligt i 'forløbet', at der kan gøres noget ved det. Det kan hurtigt blive en afhængighed, og der er det selvfølgelig fint hvis du kan sætte alvorligt ind, inden det tager fuldstændig overhånd. Men generelt er det meget svært at komme ud af når man først er inde i det, og jeg er bange for at jeg aldrig kommer ud af det. Så lad os håbe at din datter kan komme ud af det igen.

Mvh Trine

Skrevet af TheilDep, 2. september 2010 22:44

Hej Queen

Jeg er selv cutter og har været selvskadende med kniv i 5 år og ellers skadet mig siden 10 års alderen.

En af de grunde til, at jeg skære og skader mig selv er for at få mine frustrationer ud. Dvs. hvis jeg skændes med mine familie, så i stedet for at blive sur og vred og komme ud med vreden, så vender jeg det indad og på den måde får jeg noget af alt det der foregår indeni mig ud.

Jeg ved det er svært at forstå og selvom jeg har snakket et utal gange med mine forældre om det, så forstå de det endnu ikke.

Det der giver mit cutteri en bonus er, at jeg bliver høj af det. Dvs at jeg mærker smerten men får det derefter godt med mig selv og føler at intet kan røre mig, ikke en gang mine egne dæmoner. Det her bliver man en smule afhængig af... ligesom hvis jeg drak mig fuld eller tog stoffer.

Jeg er bestemt uenig i, at man skære fordi det er et råb om hjælp. Det kan det være for nogle mennesker, men IKKE os alle!!!

Hver cutter finder de steder på kroppen, hvor man har det bedst med at skære/skade og der er mange, der vælger armene.... hvorfor har jeg aldrig fundet ud af.

Jeg gør det personligt kun for min egen skyld, derfor er det ALTID kun på steder andre aldrig kommer til at se. Min mave og lår er i denne tid udsatte og når vi når længere hen på efteråret så skære jeg på mine ben igen.

Mht. din datter, så har jeg desværre ingen ide om hvordan i skal kunne få snakket ud omkring det, så din datter undgår at skade. Men synes bestemt at du skal spørge hende om, hun gør det for at dø eller om det "kun" er for at mærke en anden smerte?

Men som mange andre skriver herinde, så skal din datter have professionel hjælp.

Jeg har dog selv et team bag mig, som ikke siger noget til, at jeg skader, men det er fordi de ved, at hvis de prøver at tage det fra mig, så er der noget der skal kunne erstatte det og jeg har endnu ikke fundet dette middel og så længe jeg ikke skære for at dø, så er der ikke de helt store problemer i det, andet at jeg ødelægger min krop(men det er en længere historie).

Håber det her kan bruges...

Knus Tower

Skrevet af tower84, 2. september 2010 23:47

Jeg kan ikke overskue det de andre har skrevet.... Så måske gentager jeg hvad de har sagt....

Jeg har jo været selvskadende hele livet stort set. Både fysisk men så sandeligt også psykisk(fortælle mig selv hvor dum, grim, fed og klam jeg er og hvor lidt jeg kan finde ud af....)

Hvis din datter ringer, så foreslå hende at gøre noget der kan aflede hende... Se tv/film, lave noget på computeren, høre musik, måske lave noget kreativt hvis hun kan lide det....
Jeg laver tit en aftale med mig selv, at hvis jeg kan udskyde det i f.eks. 5 min så hvis jeg stadigvæk har trangen til det så skærer jeg mig der.... Tit tænker jeg "jamen jeg kunne holde 5 min. så må jeg kunne holde 5 min mere"

Vær der 100 % for hende, og bliv ikke sur hvis hun gør det, det er absolut ikke for at genere dig hun gør det, det er fordi hun har det skidt, det er heller ikke for sjovt at hun gør det, det er jo ikke normalt man sidder og skærer sig eller hvad man nu gør...

Jeg tror ikke du helt kan undgå hun gør det, for det er stærke kræfter der er på spil - det er jo ikke for sjov man gør det....

Du kan f.eks. kigge på www.borderlineforeningen.dk og der er efterhånden mange sider om selvskade på nettet

Knus Tina

Skrevet af tinamusen, 3. september 2010 09:31