Læs dagbog

Igår var jeg i skole (!). Det var ikke så slemt som det kunne have været. Bagefter skulle jeg mødes med overlægen på det sted jeg tidligere var indlagt, hvor jeg stadig kommer 1-2 gange om ugen. De havde fået note om mit møde med Distriktspsykiatrien i torsdags, hvor jeg beskrives som indelukket, kortfattet, deprimeret, uden øjenkontakt, med lav energi, men dog god til at beskrive mine følelser. Det er vel sådan set også sådan jeg har det.. Jeg fortalte lægen at jeg igen er selvskadende, og fortalte ham at jeg selv havde fremprovokeret psykotiske 'oplevelser'. Jeg fortalte ham også, at jeg ikke forstod hvorfor jeg stadig var deprimeret, når jeg har fået antidepressiv i så lang tid, og den er blevet hævet. Desuden får jeg også antipsykotisk (Seroquel 500 mg), som også skulle virke på det depressive. Men der sker bare ingenting. Han sagde at han havde overvejet at vi skulle skifte præparat, men at vi ville vente lidt længere.

I aftes var jeg til pigemiddag med 9 andre piger hos en af dem. Det var super hyggeligt, og opdagede hvor meget jeg har savnet dem på det sidste, hvor jeg ikke har været i skole eller i øvrigt tilstedeværende. Det gode ved pigerne, er at de ved at jeg har det hårdt, så når jeg har en dårlig dag er det ligesom underforstået hvad det handler om, og vi behøver ikke nødvendigvis at snakke om det. Er så træt af hele tiden at 'snakke' nogen gange.

I dag tager jeg hjem til min mormor og morfar, og bliver til onsdag. Jeg glæder mig til at slappe af og hygge med dem, og få et (tiltrængt) frikvarter fra skole og det hele. Fra onsdag-fredag skal jeg med min skole på ekskursion. Det gode er, at vi skal på ekskursion tæt på hvor min mormor og morfar bor, så jeg er tæt på dem hvis der sker noget. Hvis det havde været langt væk hjemmefra eller fra familie, havde jeg ikke taget afsted. Men lad os nu se hvordan det hele går.

Jeg tror at jeg vil stoppe for nu. Jeg skriver nok først igen midt på ugen eller næste weekend.

God weekend derude, og hav det godt!

//Trine