Læs dagbog

Hvad er det der gør at mit liv er som det er.? Er det fordi jeg har mødt de forkerte mennesker, eller er det helt og holdent min egen skyld.?
Hvorfor ikke bare gå ud og få det fritidsjob, er det så svært eller tør jeg bare ikke. Hvad er der at frygte, de kan jo kun sige nej og jeg tage hen et andet sted og prøve, det er jo ikke fordi de dømmer mig fordi jeg ikke fik jobbet. Men kan jeg så holde til det hele, eller bliver jeg bare stresset af det?
Hvad er det der gør at jeg ikke kan tage mig sammen til bare at få gjort tingene, bare tag opvasken hver anden dag og støvsuge lejligheden en gang om ugen, hvorfor skal man være så doven, er det bare mig der er alene om det eller er der andre som mig?
Hvornår skete det her, hvad gjorde mig til den jeg er? Blev jeg mobbet af andre, eller kom det bare ud af den blå luft?
Hvorfor gå så meget op i hvad man går i, når man bare kan være sig selv og stadig ikke være lukket ud af fællesskabet.
Hvorfor er jeg jaloux på andre og hvorfor på min kæreste? Hvorfor føler jeg at jeg konstant mangler noget i mit liv, men når jeg endelig får det, bliver tingene ikke anderledes og det fylder ikke det tomrum ud. Hvad kan det være og hvornår bliver det fyldt, er det en kæreste, for dem kan jeg ikke holde på alligevel, jeg bliver bare jaloux på dem, hvis de er sammen med deres andre drenge venner, men det er der jo ingen grund til, jeg kan jo ikke blive sur før jeg ved at der er sket noget.
Men hvorfor konstant gå og tænke på et tomrum som jeg mangler at fylde ud og ikke bare gå ud og nyde det liv jeg har, for jeg har jo alt jeg mangler. Jeg har min familie, venner og endda min egen lejlighed, hvorfor er det bare ikke nok?
Hvorfor tager jeg ikke ned og træner, når jeg ved at det er betalt og jeg kan komme hver dag.? Er det bare fordi jeg er doven, eller er det bare fordi jeg er flov over at vise mig i noget træningstøj og komme til at svede for meget?
Hvem har sagt at man skal være god til det hele, jeg kan finde ud af mine lektier og kan endda finde ud af at vaske tøj, gøre rent og købe ind.
Bliver der stillet for mange krav fra samfundets side? At man skal uddannes så hurtigt som muligt og man skal gerne kunne tage sine studier, mens at man har et arbejde siden af, og så skal man også købe ind, gøre rent, vaske tøj og lave de lektier man har fået for. Hvorfor bliver der stillet så mange krav og hvorfor skal man være så stresset?
Piller mod tristhed og depression, hvorfor nu det? Skal man nu også tage sådan noget, men ja okay alle tager dem snart, fordi de bare ikke kan rumme alle de ting der sker i hverdagen. Er det bare det land vi bor i der gør at man skal være på piller og så tro at nu kan man klare verdenen.?
Hvorfor tager jeg en maske på hver gang jeg går ud? Alle siger jeg har totalt meget selvtillid, men nej det har jeg ikke, ellers havde jeg da gået ned og søgt et fritidsjob og været nede og få købt mig de bukser jeg gerne vi have. Nej jeg har ikke så meget selvtillid som alle tror, men alligevel udgiver jeg mig for en som jeg slet ikke er eller kender. Jeg går ud og udgiver mig som en selvsikker person, men ved ikke engang selv, hvad sker der og hvorfor?
Hver dag skal jeg i skole og så er der lektier og venner, det er sjovt, men alligevel er jeg god til at blive hjemme, men hvorfor? Jeg syntes ikke rigtigt jeg kan komme op om morgenen, men når jeg endelig kommer op, kan jeg ikke tage mig sammen til at tage den 5minutters tur hen til skolen, fordi det regner eller er for koldt. Jeg prøver konstant at finde grunde for at blive hjemme, men hvorfor ikke bare tage af sted og få det overstået.
Jeg ved ikke hvad jeg vil med mit liv og hvad for en retning jeg vil gå i. jeg føler at alle andre ved det og de har styr på hvad de laver, jeg føler mig alene.
Hvordan ved jeg om jeg vil arbejde i en butik, passe børn eller tørre røv på gamle mennesker? Jeg kan jo ikke bare uddanne mig til noget som ikke siger mig noget, man får af vide at det skal jeg nok nå at få styr på, men jeg føler mig presset.
Hvorfor ringer jeg ikke til nogle venner som jeg kan være sammen med i hverdagen i stedet for at sidde for mig selv her hjemme? Hvorfor er det så svært for mig og ikke andre, kan jeg bare godt lide at sidde for mig selv? Jeg keder mig og bliver deprimeret.
Hvorfor har jeg så svært med at se andre i øjnene, jeg har jo ikke noget at skjule eller har jeg? Er jeg bange for at skulle komme til at afsløre mig for den jeg rigtigt er, den bange, deprimerede, triste og menneske sky person jeg nu engang er.?