Læs dagbog

Vågnede op til ambulance, lægebil og politi hos naboen. Hurtigt kunne vi fornemme at det ikke var gode tegn og via en anden nabo blev vi så informeret om, at vores nabo var død.
Vi havde så sent som i går snakket om at det var ved at være et stykke tid siden vi havde se naboen, en ældre enlig mand, der igennem snart 18 år har været en god nabo. Kontakten har dog altid været størst om sommeren. Men i går aftes var der så igen lys i hans hus og det beroligede os. Nu har vi så fået at vide at han har været indlagt de sidste 14 dage med et allergisk chok, uden lægerne dog har kunne finde noget galt. Derfor blev han sent hjem igen i går. Her til morgen blev han så fundet død. Heldigvis for ham mener lægerne at han er død meget hurtigt - men det er selvfølgelig hårdt for hans efterladte.
Og så er det min samvittighed straks begynder at røre på sig: Hvad er jeg dog for en nabo at jeg først efter 14 dage begynder at tænke over om der er noget galt. Og skulle jeg have besøgt ham i går, da vi så lys i huset. Kunne jeg så måske have hjulpet ham? Og har vi i det hele taget været ordentlige naboer igennem tiderne? Og .....
Jeg ved godt at disse tanker til dels skyldes min depression. Jeg føler ekstremt ansvarlig for alt muligt. Påtager mig ansvar og skyld for alle mulige og umulige ting. Og selvom min logiske sans forsøger at overdøve disse skyldfølelser, så kan den ikke dæmpe mit hamrende hjerte og min åndenød!!