Læs dagbog

Jeg har lidt af Bipolar Affektiv Sindslidelse(BAS kalder jeg det) i 26 år af mit liv. Det er jeg ret sikker på. Jeg har også fået diagnosen engang, men da forstod jeg den ikke, men diagnosen blev heller ikke forklaret særligt godt, så det gjorde det ikke nemmere.

I aften sidder jeg og læser Lykketyvene af Torkild Berge og Arne Repål. Den er virkelig godt skrevet indtil videre. Jeg har kun læst 35 sider, men den har virkelig givet mig noget stof til eftertanke. Jeg kan genkende mig selv i det de skriver. Også fra afsnittet om børn og unge i depression og angst. Det er både trist og godt at læse. Trist, fordi det minder mig om, hvordan jeg har haft det. Godt, fordi jeg bliver mere afklaret. Jeg kan bl.a. regne ud, at jeg formentlig har arvet meget af min sygdom og at det er meget typisk for folk med BAS at arve deres sygdom.

Men grunden til jeg skriver er for, at fortælle jer Depnet folk og specielt jer, som lider af BAS, at i ikke må give op!!

Med den rette behandling, den rette medicin, den rigtige omsorg og kærlighed, så kan i komme igennem!!

Jeg får Efexor, som hjælper rigtig meget. Men mit miljø betyder også rigtig meget. Jeg lever i et godt folkekirkeligt kristent miljø uden druk og hor, men er også ved at blive mere tryg i det "verdslige" miljø som jeg kommer fra. Jeg bor med gode pålidelige mennesker omkring mig og møder mange god mennesker i min hverdag. Det hjælper mig tilsammen til at få en stabil hverdag.

Jeg på vej til at få et normalt liv. Det vil sige; i de sidste 4 år har jeg langsomt kæmpet mig fremad, opad, og nu kan jeg se, at mine svingninger/udsving ikke er så store mere. Jeg brænder ikke ud og giver ikke op, selvom jeg har meget ansvar og lever med mange mennesker omkring mig. Det er ret fantastisk, hvis jeg selv skal sige det. Jeg er blevet udholdende.

I kan læse i mine dagbøger, hvor langt nede jeg har været. Mit liv har været dybt deprimerende.

Men selv når det er allermest mørkt i vejret, så klare jeg mig igennem nu.

Jeg praler ikke af min tilstand. Jeg ønsker at sige, at man kan komme igennem selvom man har lidt af BAS det meste af sit liv. Det er aldrig for sent!

Held og lykke til dig.

Kærlig hilsen
Bugles