Læs dagbog

Ja, jeg vågnede jo så her til morgen, og det er der jo så ikke noget at gøre ved. Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge det til. Nogen der har en idé?

Jeg sidder her og ser National Geographic om universets hemmeligheder. Denne gang er det om de mange kollisioner, der sker i vores solsystem. Skabelsen af Månen, de mange små sten, der giver os stjerneskud, og den store asteroide der var skyld i dino’ernes undergang. Førhen var jeg nervøs for, hvad der ville ske os, hvis det skete igen. Nu sidder jeg og tænker, ”jo det ville da give mig det mindre at spekulere på, hvis det skete.”

Okay, det er måske ikke det mest opløftende at sidde og tænke på, men hvem siger, at det ikke kunne være positivt. Hvis ikke den asteroide havde udryddet dinosaurerne, så ville pattedyrene og vi aldrig have udviklet os til os. Måske er vi bare et stop på vejen ligesom dino’erne, og så kan vi jo ligeså godt komme videre, ikk’? Måske er jeg virkelig bare ligeglad. Måske er det bare anti-depressiverne, der virker.

Jeg stod først op kl. kvart over to. Jo, jeg var vågen før. Da min clockradio gik i gang, lå jeg og hørte P3 fra kl. ni til elleve. Det var ikke fordi, jeg ikke ville stå op, men jeg gad ikke stå op. Jeg gad ikke stå op og gå i bad, gad ikke skulle vaske op fra i går, gad ikke tage tøj på for at gå ud og handle efter de ting, jeg vidste, jeg manglede. Gad ikke, ville ikke, så jeg blev liggende, også efter clockradioen slog fra. Jeg vendte mig bare om på den anden side og lukkede øjnene.

Klokken blev halv to, før jeg igen slog øjnene op, men jeg lå bare og kiggede op i loftet og lyttede til lydene udenfor. En veninde havde sendt mig en sms, som jeg svarede på, og så gik min mobil død.

Jeg gik ind på sofaen og tændte laptoppen, fik taget mig sammen til at spise en portion yoghurt og har så brugt resten af dagen til at glo på fjernsynet, kun afbrudt af aftensmaden. Måske vil krigeren ikke kæmpe, men han skal stadig have noget at spise. Han kan måske finde kræfter til at kæmpe en anden dag. Chancen skal han have, trods alt.

Nu vil den slatne kriger slutte denne dagbog. Han vil håbe (nej, det passer ikke. Lige nu er han ligeglad), han tror, en dag skal det nok gå bedre. Hvornår - er det ubekendte.

Nat Nat

c”,)