Læs dagbog

Ja ikke i morgen lørdag d. 12 marts 2010, men sådan i fremtiden. Er det noget, man skal bekymre sig om overhovedet? Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal stille mig i forhold til det spørgsmål, men det dukkede op i hovedet på mig, da jeg gik min tur i dag.

Jeg troede egentlig, jeg ville være så træt efter anstrengelserne i går, at jeg bare ville komme hjem, skrive min dagbog, og så bare gå i seng og falde i søvn. Men det skete bare ikke. I stedet var jeg så dum, at jeg tændte for laptoppen igen, og som alle ved, så sluger den en masse tid på ingen tid. Jeg er næsten flov over at sige, at klokken var næsten kvart i 4, før jeg kravlede ind mellem de kølige satin stoffer.

Okay, satinstofferne var skide kolde, for vinduet havde stået pivåbent, siden jeg var stået op. Men de blev da hurtigt behagelige. Desværre ville mine øjne stadig ikke lukkes, og den forbistrede truckfører, jeg har til at rende rundt i de krøllede grå gange og passe på mine tanker, må have drukket Red Bull, for der er ikke rigtig styr på det, han finder frem. Men det forhindrer ham ikke i at finde dem frem i et rasende tempo, og det er alt sammen noget, jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre ved. Jeg kan jo ikke ændre på i morgen, jeg kan kun vente på, at imorgen kommer til mig. Så håber jeg, DU også er der, min Ven. Men jeg lå længe og ventede på roen, ikke den man laver sukker eller foder af, men den man skal bruge for at falde til – øh hm ro ;-S

Jeg vågnede godt nok ved, at clockradioen startede, og jeg lå og hørte Sara og what’s his face på P3 i et par timer, men op kunne jeg ikke komme. Jeg havde ikke kræfterne til det. Det er lige godt pokkers, at man ikke bare kan sove, når der skal soves, og være klar når det er det, man skal. Men jeg kom da endelig til kræfter og fik slået dynen til side, da klokken nærmede sig halv 12.

Hovedpunktet for mine gøremål i dag var at komme ud at gå i dag. Jeg skulle lige have overstået nogle ting på facebook, og tjekket op på nogle venner, og så ville jeg have færdiggjort – yay Superman, you rock! Undskyld men Kanal 5 kører i baggrunden - færdiggjort et brev til chef lægen i Regionen, for der var noget, jeg syntes, de var skøjtet lidt for let hen over. Det kunne jeg ikke lade dem gøre, så jeg syntes, jeg var nødt til at give dem de rigtige fakta. Jeg tror ikke, jeg hører mere fra dem, men jeg håber, mit brev kan være med til at sætte nogle tanker i gang, så det får en effekt, når fremtidige patienter skal gennem systemet. Men jeg skulle jo ud at gå.

Lange underbukser, sweater, uldne sokker i to lag, frakke, tørklæde, hat og handsker. Det er sq et helt udstyrsstykke, når knejten skal ud at gå. Til gengæld fryser jeg meget sjældent, og det er jo rart. Jeg er også sikker på, at denne påklædning virker som et kostume, så det, man ser på gaden, ikke er den samme Lars, som ham der er derhjemme. Det er en mere selvsikker Lars, én der tør møde folks blikke, smile til folk, endda starte en samtale med fremmede mennesker, og som det viste sig i dag, skælde ud på personalet i Fona.

Jeg gik om forbi kirkegården, for jeg følte slet ikke, at jeg havde lyst til at gå op i gågaden. Det er noget, jeg skal tage mig sammen til over et længere tidsrum.

Det varer ikke længe, inden sneen er helt væk fra gravstederne, og de blomster, jeg satte først i december, kan man nu se titte op gennem sneen foran stenen. Derefter gik jeg om forbi huset, som min mormor og morfar beboede i over 50 år. Jeg var sådan lidt på en nostalgisk rundtur i Herning, for jeg gik også forbi kirken, hvor jeg blev døbt. Det er en flot kirke, men jeg tror aldrig, jeg har været derinde siden. En dag vil jeg gå derind, men ikke i dag.

Så gik jeg gennem den gamle del af byen om i det dyre, meget dyre kvarter. Der rendte jeg på en mand, der gik inde i sin have, hvor der var fældet to meget gamle og kæmpe store træer. Nej nej, det er helt ok, den ene havde elmesyge og var ved at rådne op indefra, så den udgjorde en trussel, og den anden skulle bare væk. Men det fik vi en vældig snak om hen over hækken.

Jeg mente, at nu havde jeg gjort det, jeg ville i dag, så jeg vente næsen hjemad, og det skulle så være gennem gågaden. Her fik jeg lige lyst til at kigge ind forbi Fona igen. De skulle have chancen for at rette op på den mening, jeg havde om dem. Jeg havde jo været derinde 3 gange tidligere og brugt over 3 kvarter sammenlagt derinde, uden at nogen havde henvendt sig. Det kunne de lave om på i dag. Det kunne de ja. Men det gjorde de ikke. Jeg stod helt nede i bunden af butikken, og under 3 meter fra mig stod 3 sælgere og stirrede på en computerskærm i samfulde 10-12 minutter, jeg var derinde. Så gik jeg mod udgangen, mens jeg rystede på hovedet og sagde højt, ”det var da utroligt!”

Halvvejs ude tænkte jeg, at det skulle være løgn, så jeg vendte rundt og gik tilbage til de tre, stillede mig lige foran dem, så de ligesom var nødt til at kigge op, og den ene af dem tog en dyb indånding og spurgte om jeg havde nogle spørgsmål. Nej sagde jeg, det havde jeg ikke. Men nu havde jeg været derinde 4 gange og ventet ca. en time sammenlagt, uden nogen havde henvendt sig. Det syntes, jeg var rigtig dårligt. De måtte jo tjene penge nok. ”Jamen, det er jeg da ked af,” sagde han, ”men jeg vil da gerne hjælpe dig nu.” ”Nej tak, det kan være lige meget. Nu gik jeg ned til Expert og købte et nyt Plasma-tv. Men jeg syntes, I skulle have at vide, at jeg syntes, det var så ringe af dem!” Så vendte jeg mig om, tog min hat på og gik ud. MIG?! Sådan noget gør jeg da ikke. Men i dag gjorde jeg. Jeg rystede også lidt på hænderne, og mine knæ var bløde, da jeg gik ud af butikken, så jeg måtte lige sunde mig lidt. Om det var vinden, der fik vandet frem i mine øjne, ved jeg ikke, men de skulle lige tørres også, for jeg kunne ikke se noget. Og så gik jeg hjem.

Resten af dagen er gået med ingenting og TV-kiggeri. Jeg har nemlig allerede købt et nyt TV, eller rettere far har købt det til mig, men det er jo princippet i det, ikke?

Nå, men nu skal jeg snart i seng. Mor og far kommer og henter mig ved 10-tiden i morgen, for vi skal en tur op til min farmor i Salling. Det må jeg hellere være lidt i form til. Så derfor…

Nat Nat

c”,)