Læs dagbog

Arbejdsplan... - Positive oplevelser - Forstår det ikke

En side i dagbogen "Ung med bipolar"
Skrevet af emma2794 4. maj 2015 10:41

Jeg har jo længe gået og været rigtig nervøs over at skulle arbejde igen. Det ville jo være så stort et nederlag, hvis jeg måtte opgive det. Jeg har alligevel kunne berolige mig selv lidt med, at jeg jo har sagt til ham, at jeg gerne vil have så mange vagter som muligt om ugen, men så måske kun 3-5 timer. Det havde han jo sagt, at han nok sagtens kunne finde ud af..

Jeg har så lige fået min vagtplan.. Han har lavet helt frem til september. Langt de fleste uger har jeg kun 1-2 vagter og næsten alle sammen er i 8 timer (8 TIMER???).. Der er endda hele 9 uger i den periode, hvor jeg ikke har en eneste vagt.. Jeg kan da ikke gå i 9 uger og lave ingenting. Jeg ender jo med at blive helt vildt deprimeret igen.. Jeg går helt i panik allerede. Min hjerne skriger bare efter en udvej. Jeg kan ikke overskue det her…

Jeg har haft nogle rigtig positive oplevelser de sidste par dage faktisk. Det gik rigtig godt til konfirmationen. Det var dejligt, at alle ikke vidste, at jeg var psykisk syg. Det er længe siden, at jeg har kunne holde en pause og bare føle mig helt normal. Jeg fik så mange komplimenter med, at de syntes, at jeg var blevet så smuk en pige og at de blev helt glade af at se på mig, fordi jeg var så smilende. Jeg fik også krammere og søde kommentarer fra en masse, som jeg ellers ikke plejer at få det af. Min kusine, tante, farfar, farmors søster og endda to piger, som jeg ikke kendte før den her konfirmation.. Hvor var de søde alle sammen.

Jeg fik købt ny computer i går. Har længe sparet op til den, så hvor var det dejligtendelig at kunne købe den!! Jeg fik en rigtig god snak med min far. Det er virkelig længe siden, at jeg har haft mod/lyst til at åbne mig op for mine forældre. Så det var et stort skridt for mig. Jeg sov ved en veninde natten til i dag, som jeg ellers ikke har set længe. Det var helt vildt hyggeligt.

Jeg har haft en masse dejlige oplevelser, men det er som om, at jeg stadig har det dårligt indeni. Jeg har virkelig dårlig samvittighed over, at jeg har det dårligt, nu hvor jeg har så mange grunde til at være glad. Hvorfor har jeg det så dårligt indeni? Jeg forstår det ikke.. Det med arbejdet hjalp bestemt heller ikke. Det er så uoverskueligt. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre. Alle mine lamper lyser rødt. Jeg har brug for en udvej.

Kommentarer fra andre brugere

Emma, løsningen er at du ringer til ham og finder en ny løsning. Det er bedst at være ærlig, det vil han også sætte pris på. Han er vel ikke interesseret i at gøre dig mere syg. :)

Vær 100% klar på hvad du kan overskue og sige at du hellere vil sætte tiden op over tid, og at det er bedst at begynde mere stille.

Held og lykke. :)

Skrevet af Teresa, 4. maj 2015 14:48

Hej Emma
Jeg kender godt til det med at være nervøs for arbejdet. Tanker om om man kan klare det. Frygten for at knække sammen pga. presset. Jeg har ingen gode råd, men du er ikke alene om det. Men ja vær ærlig.

Mange knus og tanker

Skrevet af ungpige, 4. maj 2015 17:10

Kan sagtens følge dig ang. job. Jeg er helt nede på 2 timer pr. dag, for mere kan jeg ikke overskue. Jeg var meget nervøs for om jeg igen ville "knække halsen" og måtte droppe også dette job, men har en meget forstående leder, så nu har jeg arbejdet der 1½ år.
Synes du skal tage en snak med din chef. Tillykke med din nye computer :D

Skrevet af lone1966, 4. maj 2015 17:37

Tak for kommentar om selvmord med Kodimagnylerne. Jeg har det godt igen, ingen ringen for ørerne = 0 gift tilbage.

Jeg har skannet hele din DB, og jeg kan se du er til Panodil.. Men du ved det allerede, så jeg siger ikke mere om det.
Kan også se, at du ligesom mig ikke føler du kan tillade dig at begå selvmord pga. dine forældre (og evt. andre tæt på). Selv den arbejder min hjerne ubevidst på, den finder svigt fra min mor (min far er død) som kan retfærdiggøre at jeg begår selvmord mens hun stadig lever, pænt ekstremt egentlig.

Jeg syntes du virker meget moden af din alder, som jeg først satte til ca. 35 år, senere gik den ned på omkring 20.
Den beskrivelse du lavede af begyndende psykose
(http://depnet.dk/universe5/diaries/emma2794/04/04/2015/default.aspx)
vil jeg betegne som "High End", virkelig god.

Satans som misbrug ødelægger mennesker.. har ikke mere at sige.

KH
Bambi-Manden

Skrevet af Bambi-Manden, 4. maj 2015 17:55

Hej Emma

Tak for dine søde hilsener! Jeg er glad for, du kunne lide Kroatien. Der ser også virkelig dejligt ud.

Man kan sagtens være glad og smilende udadtil og samtidig have det rædselsfuldt indeni. Jeg kender godt følelsen af dårlig samvittighed, men du kan jo ikke gøre for det. Du er syg, du har det ikke godt. Du kan ikke tvinge dig selv til at have det godt.

Nogle gange kan det hjælpe at vende den om og tænke på, hvad man ville tænke om andre, hvis de havde det på samme måde. Ville du fordømme en anden, der havde det som dig? Det tror jeg ikke, for du giver virkelig nogle varme og forstående kommentarer.

Surt med arbejdet. Kunne du snakke med din chef om det? Eller evt kigge efter et andet arbejde?

Det er dejligt at kunne købe noget, man længe har sparet op til. Tillykke med computeren!

Pas godt på dig selv!
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 4. maj 2015 20:19