Læs dagbog

eller: En lille optimist mellem mørke sind..

Ikke lige det bedste vejr til skovtur i dag.. Hmm.. :) Så det bliver vist til en fridag eller wellnessdag i dag :) -Bodyscrub, fodbad, pleje af fødder, hovedbund og negle.
Jeg vil udfordre mig selv igen i dag med mit "projekt". Det skal nok lykkes.
I går fandt jeg det brev, som jeg sendte til min familie da tanten døde..
Når jeg var sammen med min familie var jeg sær, - jo, det var jeg - eller blev det..(Vi bliver som regel, som vores omgivelser behandler os eller forventer vi skal være. ISÆR børn!)
Var jeg ikke underlig eller mærkelig til at begynde med, så blev jeg det.. Jeg er ikke udviklingshæmmet eller har andre handicaps, men er blevet mere og mere skadet i min opvækst. (Hvis børn har handicaps eller andre problemer, så punker man selvfølgelig heller ikke løs på barnet af den grund... Suk, altså. Jeg bliver så ÆRGERLIG og ved ikke hvordan man kan undskylde de voksne der ikke tager hånd om deres børn, uanset hvad det handler om.. )
Der er mange, der har skrevet om, hvordan vi "former" hinanden og bliver som vores omgivelser behandler os - både negativt og positivt.
Jeg ved, at jeg rigtig tit fortæller om en eller anden bog, men bøgerne har VIRKELIG hjulpet mig til at se hvordan verden OGSÅ kan være; (den verden der er anderledes fra min) eller simpelthen at lytte til nogen, der har noget andet at sige end det man kender. Måske er det i "det, man ikke kender" at forandringen ligger :)
Det nemmeste er tit at afvise det andre siger og det, der er er anderledes fra ens egen sandhed, men jeg synes det er ærgerligt, hvis man netop kan bruge lidt af andres "sandheder" og synsvinkler til at skabe fornyelse i sit eget liv..
(Martha Christensen, min gode "veninde" :), har skrevet "Som de vil ha' dig", der handler om hvordan vi formes af vores omgivelser og hvordan vi påvirker og er med til at forme hinanden)

Jeg sagde ikke noget, jeg turde jo ikke. -Blev grinet af, uanset hvad jeg sagde, så jeg gjorde hvad jeg kunne for at rette ind eller gøre mig usynlig. -Ingen spurgte mig rigtig om hvordan jeg havde det.. Hm..jeg tror desværre der er mange der har oplevet det..
Sådan var jeg ikke når jeg var i skole. Der følte jeg mig fri, kunne være mig selv og kunne bruge mine ressourcer - vi har alle noget vi kan - og i skolen kunne de også håndtere min sårbarhed.. Jeg var nemmere at vælte og påvirke end mange andre, og i dag kan jeg se, hvorfor. - Gode lærere og dejlige klassekammerater. Jeg var meget glad for at gå i skole - og måske blev den skole jeg gik på "min redning". Der er flere af lærerne, som jeg indimellem tænker tilbage på i dag. Hvor var de GODE, også til at tage sig af elever der måske havde læseproblemer eller andre problemer. (Hvor er det godt at der findes gode pædagoger :))

Men jeg fandt ihvertfald det brev jeg sendte til min familie. - Klart skrevet, sagligt/ikke i affekt, men: BANG, BANG, BANG, BANG, BANG, (DONE)/ette.. I STÆRK kontrast til hvordan min familie ellers har oplevet mig.
Det er en udfordring at vokse op og få det godt i så utrygge omgivelser, men jeg tror på det kan lade sig gøre; eller det kan det - selv flere år efter.

Hej J :)
Jeg forstår godt, hvis du er skuffet over at C ikke kom... :( Gi' dig selv et stort kram fra mig :) Du har ikke gjort noget galt, så jeg synes da ikke at du skal bebrejde dig selv :) Jeg mener, det har du (og heller ikke jeg, eller andre) jo brug for, når vi er blevet "svigtet" og er kede af det. Jeg håber du får en rolig nat. :)