Læs dagbog

972. Akupunktur

En side i dagbogen "Kates Univers"
Skrevet af hasseltoft 11. marts 2010 21:04

Har i dag været til min første akupunktur-behandling mod smerter i knæet. Var lidt nervøs inden, da jeg jo tidligere har prøvet akupunktur uden virkning, ganske vidst mod andre problemer end smerter i knæet.

Det gik fint. For første gang nogen sinde oplevede jeg at der skete noget under behandlingen. De andre gange jeg har prøvet akupunktur har jeg ikke kunnet mærke nålene og ikke kunne mærke nogen som helst forskel hverken under eller eller behandling. I dag oplevede jeg så at 4 ud af 6 nåle gjorde pokkers ondt at få sat og kunne tydeligt mærke at der skete et eller andet i mit knæ i den halve time jeg lå med nålene.

Siden behandlingen har jeg kunnet mærke en murren inde i knæet. Vil ikke sige at jeg er fri for smerter, for det er jeg godt nok ikke, men kan mærke at det arbejder, hvilket jeg vælger at se som noget positivt.

Jeg har også været uendelig træt lige siden behandlingen og haft træthedshovedpine på trods af at jeg har drukket 2 liter rent vand.

Er meget spændt på at se om det vil virke i længden. Har lige læst på nettet at akupunktur godt kan forværre situationen til at starte med inden det bliver bedre og at man først efter 3 behandlinger kan sige om den har effekt eller ej. Jeg har en aftale med lægen om at jeg skal have 5 behandlinger før vi evaluerer. Så er meget spændt på hvordan det her forløber.

Men mest nervøs er jeg nok for at slippe min smertestillende som jeg VED virker. Skal tage den sidste pille i aften og må så ikke tage gigtmedicin i den periode hvor jeg er i akupunktur-behandling. På den måde kan vi vurdere om akupunkturen virker og om det er medicinen der er årsagen til mine maveproblemer.

Men frygter virkelig smerterne, som jeg jo ellers har kunne holde nede med gigtmedicinen. Er bange for at jeg igen vil få så ondt at jeg vil halte og måske er nød til at bruge mine krykker. Frygter også hvad det betyder for mit job og for min træning. Jeg håber ikke at smerterne bliver så slemme at jeg må melde pas på mit job og jeg håber ikke at det vil påvirke min træning for meget, selvom jeg jo nok må se i øjnene at de kommende 5 uger vil være prøveperiode, hvor træning må have 2. prioritet.

Nå, men jeg må jo prøve at tage det som det kommer, selvom jeg har så mange modstridende følelser pga den her situation.