Læs dagbog

Kan se at det er længe siden jeg har skrevet i min dagbog, så det må jeg nok hellere gøre noget ved.

Her hos mig flyver tiden bare afsted. Jeg har en masse jern i ilden, som gør at den ene dag tager den anden. Det er svært at fatte at tiden er gået så stærkt og at det snart er april.

Jeg startede jo på akupunktur i forbindelse med at jeg skulle stoppe på mine smertestillende for at se om det var dem som var årsagen til mine maveproblemer. Akupunkturen virkede bestemt ikke og jeg levede 2 uger i tortur. Sådan følte jeg det, og det satte en effektiv stopper for min træning. Det viste sig at det ikke var mine smertestillende der var årsagen til mine maveproblemer og efter 2 uger fik jeg lov at starte op på dem igen, og er nu smertedækket som tidligere, hvilket er rart. Har derved også kunne starte træning op igen da jeg havde fået kørt de smertestillende ind igen.

Jeg venter stadig på svar på prøverne de tog under undersøgelsen i starten af marts. Jeg skulle have haft besked i løbet af sidste uge, men har intet hørt, så hvis de ikke kommer med posten i morgen må jeg ringe der ind og rykke for svar. Dog forventer jeg at prøverne viser noget. Har snakket lidt med lægen om at det kan være irritabel tyktarm jeg har.

Selvom jeg har fået startet træningen op igen er det ikke meget jeg får trænet. Jeg har svært ved at finde tiden til det i øjeblikket og har nu valgt at give mig selv fri fra træning til efter påske, så det ikke er noget jeg går og har dårlig samvittighed over at jeg ikke kommer afsted.

I januar måned fik jeg genoptaget et gammelt venskab, som har været afbrudt i 3 år. Dette venskab er med min tidligere veninde og kæreste. Vi har fået talt tingene igennem fra den gang vi gik fra hinanden og der er ingen negative følelser imellem os længere, ej hellere kæreste følelser. Nu har vi et regulært venskab igen, hvilket er dejligt.
Det betyder at jeg igen er moster for hendes børn, som er rigtige glade for at have mig tilbage i deres liv, og nyder også at have dem i mit igen. Siden vi gik fra hinanden har hun fået et barn mere. Desværre er faren til dette barn ikke til nogen større gavn for barnet, og da min veninde er løbet ind i noget depression og stress igen har jeg sagt ja til at være aflastning for den lille hver 4. weekend. De 2 store børn bor hos deres far hver anden uge, så dem er der ikke brug for hjælp til, men da min veninde har den lille hver eneste dag da faren sjældent ser hende har hun brug for lidt aflastning.
I løbet af den sidste måneds tid har jeg været en del hos min veninde, da hun har haft brug for hjælp til at komme på plads i sin nye lejlighed, samt blive aflastet lidt i forhold til sine børn. Nu er der ved at være styr på det hele i det lille hjem, så jeg kun skal hjælpe med aflastning af den lille.
Min veninde og hendes 3 børn kommer her i påsken og besøger mig, hvor vi skal hygge os. Vi har planlagt at skulle i badeland en af dagene og i Madsbypark med madkurv en anden, hvis ellers vejret er til det.

Ud over disse ting passer jeg jo stadig børn nogle timer nogle gange om ugen. Så har efterhånden en del at se til i min hverdag. Det er rart, for det giver mig noget indhold i min hverdag og en følelse af at være en del af samfundet på trods af at jeg er førtidspensionist og går hjemme.

I næste måned skal min yngste søster konfirmeres. Det er underligt at hun nu er så gammel. Hvor var det lige tiden blev af?! Gaven er købt, tøjet fundet og billeten købt, så alt er ved at være klar til hendes store dag. Tvillingerne står for sangen fra alle os søskende samt sangskjuler, så det behøver jeg heldigvis ikke tænke på. Men overvejer hvorvidt jeg skal holde tale eller ej. Har endnu ikke besluttet mig og gør det sikkert heller ikke før ugen før, hvor jeg så begynder at skrive talen. Jeg tager nemlig til Fyn mandagen før hun skal konfirmeres og er hos min veninde i dagene før, så der vil jeg have ro til at udforme en tale, hvis jeg beslutter mig for at holde en.

Nå, må hellere slutte igen, hvis ikke jeg skal nå at skrive en hel roman...