Læs dagbog

974. Vampyr-bøger + Forbedret syn

En side i dagbogen "Kates Univers"
Skrevet af hasseltoft 31. marts 2010 18:07

Er du vild med Twilight-bøgerne og savner noget at læse i som minder om Twilight?
Så kan jeg helt klart anbefale at læse serien om Nattens Hus af P.C. Cast. Serien hedder på engelsk House of Night. Det er også en vampyr serie og den er bare slet ikke til at lægge fra sig igen.
Der ud over er der også Morganville vampires-serien af Rachel Caine. Også en fantastisk vampyr-serie. Den kan dog kun læses på engelsk, da den ikke er oversat til dansk.
_______________________________________________________

Her gik jeg ellers og troede at den hovedpine jeg jævnligt led af stammede fra min hjernerystelse jeg havde sidste forår, men så viser det sig at årsagen nok er styrken i mine briller. Den er nemlig helt forkert har jeg lige fundet ud af.

Var ved optiker i dag for at få linser igen, og da han havde taget mål af mit syn spurgte han mig grinene hvordan jeg selv synes at jeg så med mine briller.

-Jo, jeg kan da se, svarede jeg.

Han grinte igen og sagde at det undrede ham at jeg kunne se med mine briller for mit syn havde forbedret sig en hel del, og gjorde at min styrke nu var helt ved siden af. Før havde jeg +3.75 på det ene og +4.25 på det andet. Nu er styrken ændret til +3.00 og +3.25. Så det er jo en ændring der er til at tage og føle på.

Så i løbet af sommeren når jeg får råd, må jeg nok hellere få skiftet glas i mine briller. Det trænger alligevel da de er ret ridsede efterhånden. Og det haster jo ikke da jeg nu er gået ind i linse-sæsonen.

Kommentarer fra andre brugere

Jeg køber briller ved Louis Nielsen, der fik jeg 2 par for 2500,- De kostede egentligt kun 1500,- for 2 par, men jeg ville have anti-refleks og hærdning i også, det kostede 500,- pr stel. Min styrke ligger på ca. -5 og har bygningsfejl på begge øjne på -2,5 hver.
Det er smarte briller jeg har fået, ikke bare sådan nogle kedelige...
God Påske

knus Tina

Skrevet af tinamusen, 31. marts 2010 19:10

Hej Tina

Det er hos Louis Nielsen jeg har købt mine linser. Men jeg skal bestemt ikke have nye briller da jeg er vældig glad for dem jeg har. Skal kun have nye glas og dem er jeg nød til at købe i Profil Optik hvor jeg har købt brillerne da Louis Nielsen ikke kan lave glas den den brille model jeg har.

Knus Kate

Skrevet af hasseltoft, 31. marts 2010 19:34

Hej Kate,

Jeg var tidligere rigtig vild med historier om vampyrer, historien om Vlad the impaler, Dracul osv., men tror du, de bøger er god læsning, for een som mener at kunne høre, der går een bag mig ude på gaden?

Ja, jeg er ikke så sikker, men tak for anbefalingerne. Jeg vil bestemt gemme dem til den dag, jeg igen tør tage fat på den slags.

Jeg kan da godt forstå optikeren har grint lidt. Det er lidt sjovt at en hovedpine kan rettes så nemt og så helt uden brug af medicin. Hvor ofte oplever vi det i vores situation. Jeg håber, du kan finde pengene til nye glas, inden sæsonen for briller kommer igen.

Lars c",)

Skrevet af dansk1970, 31. marts 2010 19:52