Læs dagbog

De næste fem år

En side i dagbogen ""
Skrevet af hybenhjerter 3. juni 2019 22:41

Måske kender I det? Jeg har en fornemmelse af at der sker noget på forskellige fronter i mit liv inden for de kommende fem år. Måske kommer jeg til at lave noget helt andet end det jeg gør nu. For min stemme vil ikke mere. Og enten må jeg gøre noget aktivt ved det eller også må jeg lave noget andet. Og hvad det skal være ved jeg ikke. men jeg tænker så det knager.

Nu har jeg besluttet at tale med min nærmeste chef om det næste gang jeg møder hende. jeg bliver nødt til at sætte noget i gang.

men Jeg er så ked af at jeg ikke kan synge mere. Det har givet mig ro og fået mig til at slappe af gennem hele mit liv. Når der f.eks var noget jeg var meget ked af så hjalp det at synge. Nu kan jeg ikke gøre det mere. Jeg har mistet det. Måske er jeg bare gammel og derfor kan jeg ikke synge mere. men nogle andre på 47 år kan godt.

Jeg vil også prøve med damp. Kamillethe i kogende vand og så hovedet indover med et håndklæde over hovedet. Alle knep gælder. Jeg er ked af det.

Boligen bliver måske også skiftet ud. Min mellemste fylder 18 om halvandet år og så ryger boligsikring og børnepenge. Så måske skal jeg finde noget andet. Det går nok også men er en omskiftning og jeg ved ikke hvad det kommer til at koste.

Min mor kan næsten ikke gå mere. Hun er lige fyldt 75. Hvor længe lever hun? Måske en del år endnu.

Jeg er så træt og føler mig ofte mentalt tung som nu.