Læs dagbog

Er det simpelthen bare sådan mænd er?

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 2. september 2019 08:29

I de 31 år jeg har været kæreste med manden har han med mellerum virkelig såret mig.

Første gang var i det første år, hvor jeg tog ham i at kysse meget grundigt med en anden pige.......fremtil hvor vi er nu, hvor han valgte den her sejltur i vores sommerferie, i en tid, hvor i hvertfald jeg, kæmper for at holde sammen på vores ægteskab.

Alle gange ved han, at han har såret mig dybt, for jeg siger det til ham, men hver gang, hver og en gang, siger han ingenting, gør han ingenting.

Det virker som om at han tænker, at hvis han ikke taler om det er det ikke sket, findes det ikke, eller det går i hvertfald væk om lidt. Der skal bare gå lidt tid, så er alt glemt.

Når jeg bliver så såret glemmer jeg det ikke.

Jeg har brug for en forklaring, en undskyldning, en indrømmelse af at det han gør er forkert.

Det er da det mindste han kan gøre, når han har såret mig. Mig som han siger, at han elsker.

Er det for meget forlangt?

Man skal da tage ansvar for sine handlinger?

Og handlinger har konsekvenser.

Min far gjorde det samme. Han har aldrig, og vil aldrig indrømme, at han gjorde det helt galt, som far til mig. At han gjorde sit barn fortræd.

Nu er det så lige meget, jeg har for længst brudt forbindelsen.

Ja, handlinger har konsekvenser, også mangel på samme.

Er mænd en flok kyllinger?

Er det simpelthen bare sådan mænd er?

Kommentarer fra andre brugere

Hvad er pointen i at være i et så ustabilt og tilsyneladende ulykkelig ægteskab. Ren rutschebane tur. Helt op pg så helt ned igen. Uden konstruktiv dialog. bedragerisk og en flot smuk ramme omkring skønmaleriet der ikke er så skønt mere. Osv.

Jeg havde nok valgt. Seperation som pause. Og hvis ingen udsigt til forsoning og forbedringer efter 2 års Seperatipn. Vil jeg. Eller begge partner. Nå til enighed om at begærer skilsmisse. Til alles bedste.

Skrevet af Frederik40, 2. september 2019 10:21

Ja, Frederik, jeg kan kun give dig ret!

Jeg kunne godt give slip på manden, men ikke resten her, det er det der gør det så svært for mig.

Jeg har ikke midlerne til det alene.

Skrevet af jegvinder, 2. september 2019 10:27

Nej alle mænd er bestemt ikke sådan.
Men hvis man siger konfliktsky knudemænd, så vil man nok altid møde de ting i forskellige afskygninger.

Omvendt er det heller ikke nødvendigvis fedt at være sammen med en der har et større behov for konfliktfokusering/bearbejdning og analysering end én selv, det er faktisk lige så hårdt, bare på en anden måde, synes jeg i hvert fald, men jo sådanne mænd findes også.

Det bedste er vel at det ”går op” mht. behov osv. - det gør det så sjældent, jeg tror ikke man ubevidst set vælger udfra hvem man vil få det nemmest sammen med.

Skrevet af Skovtrolden, 3. september 2019 01:39