Læs dagbog

...brug for at lægge det et sted

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 3. september 2019 08:40

Jeg skrev til min mor i går, og spurgte hvad hun havde af planer. Hun ringede med det samme. Jeg sagde, at jeg brug et kram og lidt kærlighed, om hun havde tid. JA! svarede hun.

Hun kom et par timer efter. Jeg havde ikke tænkt mig at gå ind i alt det med manden og jeg med hende, hun ved dog at vi ikke fungere. Jeg havde simpelthen bare brug for en omfavnelse jeg vidste der var kærlighed i.

Imellem tiden fik jeg en mail fra manden. Det blev jeg glad for, så var der jo hul igennem, kommunikation, og det er godt.

Han starter mailen med at skrive:
"Jeg fatter det ikke. At du kan blive så sur over noget der er sket for lang tid siden."

- og sådan kørte den. Og han slutter af:
" Hvis vi havde været på talefod havde jeg jo sat dig ind i planen eller mangel på samme og orienteret dig undervejs for det er godt sømandskab men det var vi ikke."

Jeg svare:
"Netop, manden, i var ikke godt sømandsskab!

Og det plus at du vælger sådan en tur frem for at kæmpe for dit ægteskab sammen med mig, på en konstruktiv, åben og ansvarlig måde.

Jeg kan på ingen måde se hvorfor den slags tur var så vigtig.

Jeg er såret, dobbelt op. Jeg er ikke sur, men nok lidt vred.

Du siger du åbner op, du fortæller mig om en herre/drenge sejltur, hvor i har lagt hovedet der hjemme....

Jeg har brug for dig som en voksen mand, som da vi valgte at kæmpe for os, med bogen, med parterapi - med hinanden.

Du tager nogle valg jeg simpelthen ikke forstår."


Jeg hørte ikke mere.

Min mor kom. Jeg fik et dejligt kram. Vi satte os ud i solen, det nye hyggested jeg har lavet, med te.

Vi talte om alt muligt. Det var en god snak. Vi talte også om manden og jeg. Jeg græd og jeg blev trøstet. Det havde jeg brug for. Hun sagde, at hun elskede mig, og i lige måde, mor.

Vi sad der faktisk et par timer i solen. Der blev grint og grædt og smilet. Så tog min mor hjem igen.


Alle kom hjem også den yngste kæreste. Da manden kom var det første han sagde: Er du klar til fitness?

Nej, det er jeg på ingen måde!?

Jeg tænkte: Hvordan kan han forslå det, jeg ved godt, at vi har meldt os ind og aftalt at træne mandag og torsdag, men lige nu er der da noget der er vigtigere!

Han lukker bare øjnene, lader som ingenting og køre videre...

Jeg havde gjort klar til kødsovs, manden lavede den. Jeg satte mig i køkkenet, ungerne var på deres værelser.

Jeg sagde tak for mail.
Han sagde, jeg skriver i øst, du svare i vest!

Okay, det synes jeg nu ikke? svarede jeg.
Han sagde, men det er jeg for træt til at tale om nu.

Vi spiste. ryddede op. Den yngste og kæresten gik på værelset. Manden og den ældste så en film. Jeg sad lidt her, så gik jeg i seng.

Manden kom op lidt senere. Jeg sov ikke. Han lagde sig, ikke et ord.

Jeg sagde: Du sætter mig, vores parforhold på standby hele tiden. Enten er du for træt ellers siger du ingenting, ligesom du har været tavs hele weekenden. I morgen skal du til sejlads efter arbejde og kommer sent hjem, for jeg regner ikke med, at du melder afbud, så når vi til onsdag hvor du kommer træt hjem fra arbejde osv. Vi kommer ingen steder, hvis vi ikke gør noget ved det begge to. Hvis vi ikke taler sammen.
Men vi kan også bare være her uden kærlighed og uden sex.

Manden sagde, det er jo lige meget, du bliver hele tiden sur, lige meget hvad jeg gør og siger, så har jeg svigtet dig. Jeg svigter dig altid!

Sarkasmen lå i luften. Han ved godt jeg har svært ved svigt, så det var under bæltestedet.

Jeg sagde, jeg siger det igen, jeg bliver ikke sur, jeg bliver såret. Og du siger og gør ingenting, og nu tørre du så ansvaret af på mig, fordi jeg er syg i roen. Det passer godt ind kan jeg høre. Du er en lille mus.

Vi lå længe i mørket. Der blev ikke sagt mere. Manden havde lagt sig med hovedet i benenden, ikke en ny ting, det handler om snorkeri. Jeg kunne ikke sove, lå og stirrede ud i mørket, han begyndte at snorke, jeg tog min ipad frem. Lidt efter vågnede han, tog sit sengetøj og gik, han har sovet i stuen i nat.

Han var oppe med sengetøjet i morges inden drengene stod op, der sagde han farvel til mig og jeg til ham.

Vi kommer ingen vegne...



Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver al dette herinde, men jeg har brug for at lægge det et sted.

Kommentarer fra andre brugere

Hej jegvinder har tænkt på dine inlæg hvorfor skipper du ik bare mandens du kritisere ham uafbrudt kom ud af det jeg håber du tænker over det kh kirae

Skrevet af kirae2002, 3. september 2019 10:18

Hej Jegvinder.

Det ender med skilsmisse. Om det er dig eller manden der først smider skilsmissebegæringen på bordet, ved jeg så ikke. Men det er Superlet over nettet at ordne det. Kærlighed kan blive slidt op.

Skrevet af Ingeborg, 3. september 2019 11:22

Der er virkelig mange lighedspunkter i de ting du skriver, og så i mit eget forhold, den følelseslukkede mand og den sårede kvinde med de dybere behov han ikke er i stand til at gå ind i, at han slet ikke kan få øje på de problemer der hos hende indimellem overskygger alt, at hendes psyke indimellem bliver brugt imod hende, at hun ikke står godt nok fast selv og derfor har så meget brug for det han ikke kan give - tildels fordi han ikke kan få øje på det uanset hvor mange gange og hvor præcist det udpeges, og dels fordi han ikke magter at stå i det.
At han ikke forstår sammenhængen imellem hans valg af fokus og hendes følelse af svigt, og netop derfor konkluderer at hun bliver jo sur uanset hvad han gør.

Jeg kan læse at folk svarer at man i så fald skal gå fra hinanden, hm ja måske og måske ikke, jeg har ikke svaret.

Skrevet af Skovtrolden, 3. september 2019 14:21