Læs dagbog

Det har jeg godt nok været længe om at fatte! ; )

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 3. oktober 2019 09:04

Jeg har været rigtig træt i denne uge. Jeg vågner når vækkeuret ringer kl. 6, manden står op og jeg plejer at blive liggende lidt men står som regel op, når han siger farvel, lidt før 7, men i denne uge er jeg faldet i søvn igen og er først vågnet 7.30.

I går kunne jeg simplethen ikke slæbe mig til fitness, men jeg tænkte det er sgu' ok, så jeg lod være. Til gengæld fik jeg ordnet lidt i haven og fik en dejlig oplevelse.

Som jeg gik der så jeg ud over marken og på vej mod mig kom er rådyr med hendes to kid.

Jamen altså, og så i min "baghave" ; )

Naboen var også i haven, mens vi stod og talte så vi min yngste hunkat nærme sig rådyret og kiddene.

Hvad tænker hun på!? Et rådyr på hvad 50 kg eller mere, hun vejer selv lige knap 4 kg. Hun tror vist at hun er en løve.

Da der var ca. 1½ meter imellem dem lagde katten sig, som hun var klar til angreb. Men nu var det nok, rådyret fór frem og stampede med for benene, så fik katten travlt og spænede væk.

Det var sjovt at opleve.

Jeg elsker naturen : )

Nå, men jeg er træt, også i dag. Der skal jeg til dyrlægen og have den nye hankilling vaccineret igen, så er han også dækket helt ind for div. sygdomme, orm, lopper og flåter og er blevet chip mærket.

Der er en forskel i mit sind - jeg tillader mig at være træt. Jeg mærker hvad min krop har brug for, jeg mærker mig og tager hensyn til mig. Og det bedste af det hele!

Jeg gør det med god samvittighed.

Jeg må godt passe på mig selv.
Jeg svigter ikke andre ved at passe på mig selv.
Tværtimod!

Det har jeg godt nok været længe om at fatte! ; )