Læs dagbog

Det har jeg tænkt mig at sige ja til : )

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 4. september 2019 07:58

I samtalen med min mor forleden spurgte min mor om jeg havde set programmerne: Mor er den værste i verden og Fri os fra forældre vist på DR2

Det havde jeg ikke, men har jeg nu set dem, og det var rigtig godt, for jeg kan nu se hvad der sker i mig i forbindelse med mit ægteskab.

Jeg citere her lidt fra Mor er den værste i verden:

Når barnet er 1½ år og venstre hjernehalvdel bliver aktiveret lære barnet, at der er rigtig og forkert opførelse, men hvis ikke barnet har lært at reparere skamfølelsen (når du får nej, men ikke bliver hjulpet videre) finder det ud af at det hellere må opfører sig som mor/far siger, hvis det vil have hendes/hans kærlighed. Det tror at des opførelse er des værd.

PhD i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe siger:

Når rigtig og forkert er koblet sammen med jeg elsker dig, så ved du der er en del af dig selv du hellere må pakke væk rigtig hurtigt, for ellers forsvinder mors/fars kærlighed.

Du bliver nød til at pakke en del af dig selv ned for at blive elsket, det vil sige du fragmentere i dit selvværd.

Og det er den største smerte du kan opleve i livet, der er ikke nogen smerte der kan overgå den smerte.

At føle dybt nede jeg er ikke elsket som den jeg er, jeg må producere, jeg må opfører mig på en bestemt måde for at være elsket. Det er den mest isolerede og ensomme og smertefulde tilstand et menneske kan opleve.

Programmet spørger: Hvorfor skal voksne mennesker overhovedet beskæftige sig med smerten og sårene fra deres barndom, hvis de ellers klare sig godt?

Jytte Vikkelsøe siger:

Nu er jeg så dygtig, jeg kan klare verden. jeg kan klare at styre 250 ansatte, slut med mor/far, hvad er det her for noget pjat.

Men det lille barn, der er måske er under 2 år eller der er 4 år eller ?, det er jo ligesom kapslet ind, det er fastlåst i den alder og den smerte, det har ikke udviklet sig, med resten af personen, så det sidder stadigvæk der.

Så hver gang det oplever situationer som voksen, der minder om den oprindelige smerte, der vil du opleve et menneske der går tilbage, og inden i sig selv, det kan godt være de kan dække det til dels ud af til, men inden i sig selv, går de tilbage, og lige pludselig er de kun 4 år.

De er ligeså hjælpeløse, som da de var 4 år, for de er tilbage i den oplevelse med mor/far, den sidder fastlåst derinde. Og det er derfor jeg siger man skal tilbage i smerten, ellers kan du ikke bryde igennem den kapsel og den tilstand. Så den del af dig kan få lov at blive voksen også.



Det er jo lige det, der sker med mig.

Jeg ved, som da jeg var barn, at hvis jeg er sød og medgørlig, så vil manden mig godt. Men jeg stritter imod, for jeg vil ikke lægge låg på mig selv længere. Jeg føler at manden har svigtet mig efter han blev raskmeldt og det har jeg sagt, men han tager sig ikke af det.

Jeg råber om hjælp, men ingen lytter. Ligesom den gang.

Og det gør at jeg til sidst ikke magter, at stå for mig selv længere, det jeg har bygget op af selvværd forsvinder og jeg bliver den lille ikke elskede pige igen. Og det gør så ondt.

Det er her tingene bliver blandet sammen og bliver for store/indviklede. Hvad er hvad, hvor skal vi starte. Vi giver op og lader stå til. Det bliver uoverskueligt.

Min mor har været hos en god psykolog. Hun havde brug at tale med en fagkyndig efter mit selvmordsforsøg, for at få det bearbejdet selv, men ikke mindst for bedre at kunne forstå mig og mine psykiske sygdomme. Det hjalp hende meget.

Min mor spurgte mig i mandags om hun måtte give mig et forløb hos den psykolog. Hun tror på at psykologen kan hjælpe mig i forhold til min barndom og problemerne i mit ægteskab.

Det har jeg tænkt mig at sige ja til : )

Kommentarer fra andre brugere

Fedt at "mor er den værste i verden" igen er tilgængelig, den har i flere år været udløbet og jeg har ledt og ledt forgæves ;)
Fantastisk udsendelse.

Og held og lykke med terapien, det er jo hende der har skrevet den her artikkel som jeg er så vild med kan jeg lige se:
https://jyllands-posten.dk/livsstil/ECE9822101/foeler-du-at-du-forelsker-dig-i-de-forkerte-det-goer-du-ikke-siger-psykolog/

Jeg faldt også lige tilfældigt over dette her - om de tavse mænd, måske det også kan være til inspiration
https://www.kirstenoevlisen.dk/tavse-maend-hvor-blev-stemmen-af/?fbclid=IwAR1ifDDGIcgUYc_lXwbUdEED4XCzR8EA8yiZ5BFfqwQWEBCMDJLrKxKa_pU

Skrevet af Skovtrolden, 7. september 2019 17:53