Læs dagbog

Hvor er jeg bare lettet!

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 4. oktober 2019 14:22

Min nabo bankede på tidligere i dag, han havde været ude at gå tur og havde set en hvid kat ligge død på vejen et stykke herfra.

Jeg har ikke oplevet at nogle at mine katte har været så langt væk, men jeg blev nød til at tjekke det, da jeg jo har to hvide katte.

Manden arbejder hjemme i dag, så vi tog sammen bilen op til t-krydset på landevejen, hvor naboen havde set katten. Jeg medbragte en sort sæk.

Vi kom til t-krydset, parkerede bilen og jeg fik straks øje på katten midt på vejen et stykke derfra.

Den var helt kvast og flad og i to dele, og ja den var hvid. Mens jeg så nærmere stoppede manden bilerne der kom. Det dur jo ikke, tænkte jeg, så jeg samlede stykkerne op og lagde dem ind i grøften, hvor jeg så måtte se om jeg kunne genkende den.

Jeg måtte dreje den rundt for at få hovedet op, så jeg kunne se.

Min hvide hunkat er masket med grå snude, denne snude var hvid, havde nok været lyserød. Min hvide hankat har en lyserød snude og en meget svag rød plet i panden, katten der lå havde en tydelig sort plet i panden.

Det var ikke en af vores katte!

Først der lagde jeg mærke til, at jeg faktisk ikke rigtig havde trukket vejret, siden naboen kom med beskeden. Og jeg blev SÅ dårlig og hev efter vejret.

Manden kom med den sorte sæk og jeg lagde katten i den. Tænkte, at jeg ville aflevere den på den nærmeste dyreklinik, så de kunne tjekke om den var chippet. Den var ikke øremærket.

Men inden vi kørte, gik jeg hen til det eneste hus der lå i nærheden, det kunne være katten høret til derinde.

Der kom en mand ud, jeg spurgte om han havde kat. Ja, nogle vilde katte, svarede han. Så er det måske din kat jeg har fundet død på vejen. Han så ned i sækken. Den er svær at genkende, men jeg tror det er en af ungkattene. Ja, det ligner det, sagde han.

Jeg forklarede, at jeg ville køre til dyreklinikken med katten, men da det nu viste sig, at han var ejeren ville han måske selv sørge for det eller begrave den. Jeg begraver den, svarede han. Han fik sækken.

Han virkede ikke ked eller noget, bare sådan: Nå! Men jeg gav hans skulder et klem, inden jeg gik tilbage til bilen.



Hvor er jeg bare lettet!

Alle mine katte er nu hjemme i god behold <3

: )

Kommentarer fra andre brugere

Stakkels dyr, godt du tog hånd om den i det sidste.

Skrevet af Skovtrolden, 4. oktober 2019 18:07