Læs dagbog

Jeg kan ikke lide mennesker

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 5. oktober 2019 22:14

Jeg får mere og mere svært ved mennesker.

Altså væsnet menneske.

Og det gælder alle mennesker, også dem jeg har helt tæt på.

I det hele taget menneskeheden.

Mennesket - og det er inklusiv mig selv - er ofte selvoptaget, fejt, selvretfærdigt og ikke til at stole på.

Jeg kan ikke komme på noget andet væsen, der vil gå så langt som mennesket, for at opnå det de vil. Som vil ofre alle andre, som i ALLE andre, for at nå deres mål og få deres egen tilfredsstillelse.

Jeg får oftere og oftere tanken: Jeg kan faktisk ikke lide mennesker.

Det undre mig ikke, hvis jeg ender alene, med dyr og natur, for dem kan jeg med, dem forstår jeg - og med dem er der aldrig en bagtanke, de er aldrig falske.

De går kun til angreb hvis deres, eller deres afkoms, liv er truet. Det er sgu' fair nok.

Mennesker går til angreb for at få. Få mere - og mere. Mere der egentlig ikke er nødvendigt, men bare fordi man kan.

Magt - mennesker kan godt lide magt.

Hos mennesker handler det om at vinde - hos dyrene handler det om at leve - for de fleste dyr at overleve.

Vi er for dumme, man kan ikke leve af at vinde. I sidste ende er der ikke mere at vinde - og hvem vandt så?

Det er jo helt lige meget, for i sidste ende har vi ødelagt det hele.

I sidste ende taber vi.

Jeg kan ikke lide mennesker.