Læs dagbog

I dag er jeg vred

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 7. september 2019 20:57

som barn har jeg altid været ked
som barn har jeg altid følt savn
som barn har jeg altid været ensom
som barn har jeg altid følt mig i vejen

- men jeg levede med det, for jeg troede, at det var sådan det var, at være barn.

I dag er jeg vred.

Kommentarer fra andre brugere

Jeg har det på samme måde, og har tænkt på om det er derfor man i gamle dage sagde ”gal” om en der var psykisk syg.
At være vred eller at være gal....

Er det mon pga. alt for mange ting der skulle pakkes væk for at man fik lov at have en lille plads i verden, man vokser op og former sig efter omgivelserne som børn jo gør for at overleve, og når voksenlivets krav overtager barndommens fantasier og lege, bliver pladsen for lille til at man selv kan være der, vreden ulmer for at skabe mere plads, og man spiddes nærmest imellem de indre behov der blev pakket væk og den inderste kerne i én selv som mangler dem så meget.

Det er nogle af de tanker jeg selv gør mig om det, og det er hårdt at have så meget vrede, og ingen gider vrede, angst og depression kan folk nogenlunde forholde sig til, men vrede skræmmer andre væk.

Skrevet af Skovtrolden, 8. september 2019 17:26