Læs dagbog

Jeg slipper bare nu

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 7. november 2019 06:57

Okay

Det er hvad der også sker lige nu:

Jeg starter lige med relationen: Den ældstes papfætter, er min mors mands brors søns søn, altså egentlig min papfætters søn. Manden og jeg har altid været rigtig gode venner med faren og moren.

Den ældstes papfætter og bedste ven's storebror har fået en lejlighed, storebroderen er selv i udlandet (arbejde), så forældrene, papfætteren og den ældste er i gang med at sætte lejligheden i stand.

Og de knokler.

I søndags om aftenen efter at have knoklet i lejligheden hele dagen, var den ældste lige hjemme forbi. På vej tilbage til lejligheden mister han bevidstheden (?) på motorvejen og vågner brat, da bilen skraber op af autoværnet. Han fik bilen tilbage på vejen, den tog skade (nok en totalskade forsikringsmæssigt, og ironisk nok en bil han har købt af papfætterens far, der iøvrigt er mekaniker. Bilen gav han 55.000kr for kontant og har allerede brugt ydeligere 12.000kr på rep. af diverse, fordi den ikke kom igennem syn, til trods for et stort service inden på farens arbejdsplads???) men kunne køre videre. Den er skrabet på hele venstre side fra for til bag.

Hvorfor den ældste mistede bevidstheden ved vi ikke. Han tænkte selv, at han faldt i søvn, men fortalte så, at han ikke havde fået meget at spise i løbet af dagen, så måske det var blodsukkeret der var for lavt.

Jeg har bedt ham om at gå til lægen, ved ikke om han følger det råd?

Vi er alle chokeret, og bekymret.

Så i går er han hjemme, han siger at han skal møde kl. 03 i nat i stedet for 07 til morgen, fordi han skal hjælpe papfætterens mor med noget i eftermiddag. Jeg kan mærke jeg ikke synes det er okay, men siger ikke noget.

I nat vågner jeg så lidt over 04 og går ned, der kan jeg se at det morgenmad han har sat frem aftenen før ikke er rørt, dvs. han har haft travlt.

Jeg bliver bange, skriver til ham, men får ikke svar, da han, som jeg godt ved, ikke har telefonen på sig, når han arbejder.

Så kan jeg mærke jeg bliver gal. Gal på papfætterens mor, så jeg skriver dette:


Kære ... 7.11.2019 kl. 5.00

Jeg ved du har indsigt, du er en god menneskekender, så jeg er sikke på, at du ved at den ældste ikke kan sige fra, sige nej, han er simpelthen for sød.

Så han ændre sin arbejdstid til kl. 3 om natten for at sige ja til at hjælpe dig i eftermiddag, få dage efter han er kørt galt af årsager vi ikke ved med sikkerhed.

Jeg forsøger at få ham overtalt til at gå til lægen. Det kan være han faldt i søvn, eller at hans blodsukker var alt for lavt, da han glemmer at spise, når han har meget at se til.

Jeg kan nu se at den morgenmad han skulle tage (for blodsukkerets skyld) inden han kørte i nat står uberørt på køkkenbordet. Dvs. han har haft travlt, og hvordan køre han så bil!

Den ældste ved ikke jeg siger det til dig, han ville nok sige: Jeg har styr på det, du skal ikke blande dig. Men det gør jeg altså, for jeg er bekymret for ham.

Og jeg synes ikke det er okay det her.

Jeg kan ikke bestemme over den ældste, jeg kan kun råde.

Men kan jeg bede dig/jer om at holde igen med arbejdsopgaver til ham, for hans skyld, så det ikke ender galt for ham.

Mvh ...

Jeg havde tænkt mig enten at ringe og sige det, eller sende en mail, men jeg ville lige høre hvad manden synes, han var på dette tidspunkt også stået op, og forsøgte at få fat i den ældste.

Men som i alt andet efterhånden, mener manden det modsatte. Han vil ikke have at jeg henvender mig til moren, men at vi skal sige det til den ældste i stedet, så ingen bliver uvenner.

Jeg synes nu ikke, at jeg skriver på en måde der vil gøre nogen uvenner?

Jeg kan dog til dels følge det, men vi ved jo begge at den ældste ikke magter at sige fra, så det vil ikke gøre nogen forskel at sige det til ham.

Jeg spørger manden hvordan han vil få den ældste til at sige fra, det kan manden ikke svare på.

Så gik han i bad.

For mig at se er det, det samme som at gøre ingenting. Som i alt andet svært her, vælger manden at gøre ingenting.

Jeg kunne mærke, at jeg krakelerede lige der. Jeg gav op.

Så da manden kom ud af badet, sagde jeg, at jeg ikke henvender mig til moren, i stedet slipper jeg det hele.

Jeg slipper bare nu...

Kommentarer fra andre brugere

Pas på dig, jegvinder. :-)

Stigmata.

Skrevet af Anonym, 7. november 2019 08:09


Lige kort: Det er jo super farligt. Man må sevfølgelig ikke miste bevidstheden når man kører bil. Kan absolut ikke anbefales. Gør man det, har man ikke styr på sig selv mht til træthed osv. Han skal være glad for at der var autoværn og bilen styrede ind i det. Ellers var det måske sidste gang han kørte bil. Klart han skal først skal kører igen efter han har været til en læge konsultation.

God Dag

Skrevet af Frederik40, 7. november 2019 11:13

https://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/traethed

Skrevet af Frederik40, 7. november 2019 11:23

https://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/traethed

Skrevet af Frederik40, 7. november 2019 11:30

Tænker, at han får et kørselsforbud efter besøg hos lægen, som sikkert vil vare 1 års tid. Det har lægen pligt til - det uanset om han bare har glemt at spise eller drikke.

Skrevet af Ingeborg, 7. november 2019 13:34

Det lyder helt vildt.
Det bedste vil jo helt klart være at tage den med sønnen, og få ham til at kunne sige bedre fra, støtte ham i det på alle måder, - tage udgangspunkt i dette meget konkrete eksempel.

Hvis dette slet ikke er muligt, ja så kan jeg da godt forstå du går i mor-rollen og tager den med den anden mor, det er jo nok lidt uværdigt for ham hvis han finder ud af det, men hvis du føler det er nødvendigt mht. sønnens ve og vel, så synes jeg det er ok, dog tænker jeg at det bedste vil være at tale med hende om det, ting på skrift er lidt tungere.

Du kan jo også vælge at slippe det som du skriver, men det vil jo stadig fylde i tanker og følelser.

Skrevet af Skovtrolden, 7. november 2019 15:07

Det med lægen er lidt svært, - Man kunne måske undgå at gå helt i detaljer- og bede om en sundheds undersøgelse- helbredstjek.

Skrevet af Frederik40, 7. november 2019 18:22