Læs dagbog

Hentede den ældste fra SFO i går, den yngste var hjemme hos en kammerat.

Vi tog ud for at handle ind til hans fødselsdag på torsdag. Han snakkede fra jeg hentede ham, da vi var ude og handle og til vi kom hjem. Jeg bedte ham flere gange om at tie lidt stille, men lige meget hjalp det. Han snakkede om alt hvad han foretog sig og lidt til. Til sidst fik jeg nok, så hen over æblerne i Kvikly, fik jeg sagt : Hold nu kæft!
Jeg sagde det lige i hovedet på ham, så han så helt forkert ud og så trak han sig lidt væk, sagde ingenting og kiggede bare vidre på frugten.
Øv hvorfor kunne jeg ikke lige have lidt tålmodighed...jeg ved jo at hans mund ikke står stille. Burde jeg snart have vænnet mig til. Men nej han fik et ordentlig hug!
Da vi så havde gået lidt rundt i tavshed, fik jeg det bare så dårligt. Jeg kiggede på han og fik øjenkontakt, så smilte jeg til ham og strøg han over kinden, nok som en slags undskyld. Men jeg burde have sagt det i stedet.
Derefter lod han sig ikke mærke mere af det og snakkede vidre. Men det gjorde jeg. Jeg fik og har så dårlig samvittighed. Det var jo meningen det skulle være en hyggelig tur....ØV.

Jeg skylder ham en undskyldning.

*************************************************

Så snart den ældste kom hjem, gav jeg ham en undskyldning og sagde at jeg var ked af, at have talt sådan til ham. Ham svarede med et kram og sagde det har jeg da tilgivet, mor.
Den dejlige dreng :)