Læs dagbog

Glæde! Ja, jeg føler glæde i dag : )

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 9. november 2018 09:16

I går var jeg til KRAMS (oplysningsmøde ang. Kost-Rygning-Alkohol-Motion-Søvn) på Psyk.

Ikke noget nyt under himlen der!
Ja - jeg spiser rimeligt varieret og sundt
Nej - jeg ryger ikke (længere)
Ja - jeg drikker for meget alkohol
Ja - jeg får ikke nok motion
Ja - jeg gør alt for at sove godt

Færdig slut hjem igen!

Jeg havde en ½ aftale med den ældste om, at hente ham på stationen efter mødet, hvis jeg kunne nå det. Men manden sendte mig en sms: Jeg henter den ældste.

Manden havde sagt, at han nok skulle finde på og handle til aftensmad, så det skulle jeg heller ikke.

Så pludselig havde jeg lidt tid i overskud : )

Hmm, hvad skal jeg finder på? Jeg tager en tur i Ikea og snuser rundt. Jeg mangler fyrfadslys og vil se på en lille hylde til køkkenet, til at hænge op under ugeplanstavlen.

Så det gjorde jeg : )

Jeg fandt det, jeg skulle bruge og gik så bare rundt og osede. De har mange juleartikler, så der brugte jeg lidt tid og fik ide til indpakning af mine julegaver i år og købte hvad jeg skulle bruge der til : )

Jeg fandt også en lille dåse til mandens bolcher i bilen. Poserne flækker ofte, så han har bolchesnuller der sviner. Nu kan han putte dem i en lille dåse, hvor låget nemt kan tages af og haps bolche i munden og ingen snuller i bilen : )

Jeg fandt nye piskeris, to forskellige, et hel liter målebæger i metal, vi har manglet når vi laver boullion. Det kan jo tåle kogende vand.

Og så fandt jeg den yngstes kærestes yndlingsslik! : ) To poser af dem! Så kan de få en hver ; )

Og jeg fandt et eller andet nyt oreo slik til den ældste. Han blev vildt glad, ham og kæresten havde for nyligt talt om, at de skulle smage det her nye oreo slik : )

Hov, jeg fandt også noget vildt billigt sengetøj, jeg bare måtte have til mandens og min seng. Det er jeg ved at vaske nu, har tænkt mig det skal på i dag.

Det var en god tur. En tur for mig - men også de andre : ) Det glædede mig, at finde ting til dem og ting til mig - det var dejligt!

Jeg har handlet til aftensmad til i dag. Vi skal have kalkunbryst ridset og fyldt med pikantost og så sliced bacon henover, og ind i ovnen. Dertil frisk pasta på frisk spinatbund og et lille skvat fløde, også i ovnen. Eller måske jeg lægger kalkunbrystet ovenpå pasta/spinat i fadet? Det var da en ide!

Den yngste kommer hjem i aften : ) : ) : )

Det glæder jeg mig til!

Her til formiddag får jeg gæst! Ja, en gamle vet. sygepl. studieveninde. Hun skrev pludeslig til mig her for lidt tid siden og spurgte om jeg ville mødes med hende og tre andre. Vi fem var sammen i tykt og tyndt under vores uddannelse.

Jeg svarede, at det ville jeg rigtig gerne, men at jeg lige nu stod i lort til halsen, da det ikke går godt med manden og jeg. Så jeg kunne ikke overskue, at skulle mødes lige på det tidspunkt.

Hun skrev så i går. Vil du se mig i morgen, så kommer jeg ved 11 tiden med lidt til kaffen?

Haps! JA! Meget gerne : ) <3

Vi har ikke set hinanden i flere år. Ja, mere end flere!

Jeg glæder mig til at se hende! Jeg glæder mig så meget til at hun kommer : ) <3