Læs dagbog

Han har aldrig været min far

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 10. november 2019 08:56

Det er sjældent jeg tænker på min far, men på denne tid af året dukker han som regel op i mine tanker.

Han har fødselsdag nytårsaften og han fylder 82 i år.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor længe han mon lever, og hvordan jeg mon reagere når det er slut for ham.

Min far er verdensmester i at dreje mennesker, så de blindt følger ham og bliver styret af ham til at gøre som han vil.

Han er et meget charmerende og intelligent menneske med den bedste humor, men han er også manipulerende, narcisistisk og mandschauvinistisk.

Når man så som jeg, trodser ham, siger fra, for til sidst at bryde forbindelsen, så betænker han sig ikke et øjeblik med at få hans nærmeste til, at synes det er synd for ham, og at jeg har svigtet ham hvilket han på ingen både har fortjent for han har... og bla bla bla.

Det er jo det han er rigtig god til, det er det han kan og som han aldrig holder sig tilbage med at bruge. Alle kneb gælder for at få opmærksomhed.

Det har gjort, at jeg har fået breve fra en del der har ladet sig fange i hans spind.

Heksen var en af dem.

Det lykkedes mig som 16 årig, omsider at flytte hjem til min mor. Det var nok det "svigt" der gjorde mest ondt på ham.

Og der varede ikke længe før jeg fik brev fra heksen, om hvor ked han var og hvor pinefuldt det var for ham. Og hun bebrejdede mig, at jeg ikke gjorde noget for at holde kontakt med min halvlillesøster. Skrev at min søster savnede mig, da hun så vildt op til mig (?).

Heksen og min far fik tidligere en ikke planlagt datter, som jeg ser det et sidste desperate forsøg fra heksens side for, at holde på min far. Han var nemlig gået i gang med en anden kvinde i al hemmelighed, men som han ikke holdt sig tilbage med at infomere mig om. Stolt. Men jeg tror heksen kunne fornemme, at han var ved at slippe hende. Graviditeten fik min far til at være opmærksom på heksen igen.

Da min halvlillesøster kom til blev min lillebror næsten glemt og jeg skulle bare holde mig væk. Så jeg har aldrig rigtig fået et forhold til hende, lært hende rigtig at kende, derfor var der på ingen måde hold i det heksen skrev til mig. (Jeg kunne næsten fornemme min far bag ordene)

Jeg svarede ikke på brevet.

Jeg fik så tilbudt en lejlighed. Et rigtig godt tilbud, så da jeg lige var blevet færdig som boghandler og forsatte som udlært på mit lærested, slog jeg til, selvom det var svært at flytte fra min mor og ældste lillebror.

Imellemtiden flyttede min far og heksen fra hinanden. Hun tog datteren med, da de jo aldrig var blevet gift. Der har min far og jeg det stadigt svært, så jeg havde trukket mig meget. Vi så ikke meget til hinanden. Jeg havde dog inden på egen opfordring forsøgt at forsone os flere gange, med samtaler, brev, jeg havde sågar boet hos ham et halvt år, men intet gjorde en forskel.

Der går nogle år, så får jeg en indbydelse til min halvlillesøsters konfirmation. Da min far jo også var inviteret og vi ikke var på talefod, besluttede jeg at skrive et brev til min halvsøster, hvori jeg forklarede hende det hele. Hvordan det var mellem min far og jeg, og at jeg ikke ville risikere at ødelægge hendes konfirmation, ved at min far og jeg skulle mødes der. Og jeg understregede at det absolut intet havde med hende at gøre.

Jeg adresserede brevet til min lillesøster.

Kort efter fik jeg svar, nu fra heksens nye kæreste!? Jeg kunne genkende hende bag ordene og igen min far bag hendes ord.

Den fik ikke for lidt om hvor selvoptaget jeg var og hvor dårligt det var af mig, og hvis jeg ikke deltog skulle jeg aldrig mere henvende mig til dem. Han skrev, at de ikke havde vist mit brev til min lillesøster, så jeg kunne stadig nå at ændre mening! Ja, de ville aldrig vise hende brevet, det ville gøre for ondt i hende.

Der stod meget mere, som han ikke kunne vide noget om, med mindre han havde hørt det fra heksen.

Jeg svarede, at jeg synes de skulle give min lillesøster mit brev, hvori jeg fornuftigt og ærligt har forklaret hende tingenes sammenhæng. Og at jeg holdt på min beslutning.

De har aldrig vist hende brevet.

Det viste sig senere at heksens kæreste havde udnyttet min lillesøster og en af hendes veninder seksuelt og han blev straffet for det. Heksen brød med ham.

Ham der fortæller mig hvordan jeg skal opføre mig!!!

Min far fik ny kæreste, en voksen fraskilt dame med to børn på min alder. De er blevet gift og er sammen den dag i dag.

Jeg prøvede stadig at forene min far og jeg, men det var altid på hans betingelser, på hans præmisser og altid hjemme hos ham, han kom aldrig til mig.

Jeg trak mig.

Så fik jeg brev fra han nye kæreste!

Hun skældte mig huden fuld. Så egoistisk og ligeglad jeg var, om jeg vidste hvor ked af det min far var, jeg burde opfører mig ordentligt - og så det her!!!: Se hvordan mine børn gør, der kunne du lærer noget!

Jeg var målløs, hun aner tydeligvis intet om alle de slag jeg har modtaget fra heksen, slag jeg fortalte min far om i starten, men da han intet gjorde holdt jeg inde.. Al den tid jeg har været hans ven, hans fortrolige, hans store pige, der nok skulle hjælpe ham. Hvordan jeg aldrig har været barn, og hvordan han har svigtet mig, så jeg blev voksen før tid.

Jeg svarede ikke.

Der var stille imellem os i flere år, selvom jeg fik børn var der stille, det var kun hvis mine brødre inviterede til noget, at vi så hinanden. Han gjorde intet for at se hans børnebørn.

Jeg blev psykisk syg og havde flere indlæggelser - ingen kontakt.

Mit selvmordsførsøg - min mor kontakter ham og fortæller hvad der er sket, så efter en uge kontakter han min psykolog, og spørger om han kan gøre noget. Han kontakter ikke mig.

Så en dag i starten af 2013 får jeg et brev. Han invitere hele hans familie til hans 75 års fødselsdag, stor fest med overnatning - og han glædede sig meget til at se os.

Er han blind - dum - glemsom!? Eller vil han simpelthen bare ikke indse, at der er sket for meget, svigtet er for stort, til at vi bare lige holder en dejlig fest sammen.

Der bestemmer jeg mig.

Jeg sender et brev hvor jeg takker nej til festen - og at jeg må bryde kontakten imellem os.

Jeg sender brevet - og jeg høre aldrig fra min far.

Det var i 2013. Jeg har set ham to gange siden til min yngstes lillebrors bryllup og hans søns barnedåb - ellers intet.

Under en indlæggelse i 2005 skriver jeg dette:

Far

Far, jeg synes du skal vide
det er din skyld jeg må lide
du er dårlig i din rolle
og kan mig kun ondt forvolde
du har ikke gjort din pligt
og jeg har smerter af dit svigt
du hjalp mig ikke når jeg skreg
men så blot den anden vej
jeg var din store pige
du behandlede mig som lige
glemte helt det barn jeg var
der sådan trængte til en far
jeg vil dig nu for evigt fjerne
fra mit hjerte og min hjerne


- jeg skulle have befriet mig selv allerede der.

Jeg har aldrig fortrudt, at jeg brød kontakten med min far, for han har aldrig behandlet mig som hans datter.

Han har aldrig været min far.

Kommentarer fra andre brugere

Jeg kan virkelig relatere til dit forhold med din far. Sådan har jeg også haft det. Min far døde da jeg var seksten og der havde jeg ikke haft kontakt (ikke ønsket kontakt) med ham i ca 7 år. Min mor og far blev skilt da jeg var ni. Jeg husker også hvordan folk ændrede sig overfor for os, hvordan vi som børn blev bebrejdet at vi ikke ville se vores far, at vores far egentlig elskede os. Min mor og mine søskene fik samme tur. Jeg har fået af vide af min mor at min far ikke ønskede samkvem med mig selvom jeg var under 12 da de blev skilt. Han ville nemlig hellere have rollen. Han var også meget manipulerende. Han ligesom vandt hver gang. jeg er glad for at han er død for så kan han ikke skade mig eller andre mere. Jeg ved godt at han var min far. Jeg ligner ham på nogle måder fysisk. Men han har aldrig været en far. Min mors nye mand blev heldigvis en far for mig.
Når det så er sagt, så er det jo en stor sorg når ens far ikke er far. Det er et stort tab af en far, for man har aldrig haft ham, hvis du forstår hvad jeg mener. Det er en sorg som vi må leve med. Heldigvis findes der mennesker som viser kærlighed, selvom vi nok aldrig lærer at forstå det helt. Det har sin pris at have haft sådan en far. Jeg forstår dig godt, man må prøve at sige de gode ting til sig selv og passe på sig selv som ens far skulle have sagt og gjort. Knus herfra.

Skrevet af hypenhjertet, 10. november 2019 23:40