Læs dagbog

Det ville være det samme

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 11. november 2019 08:35

Jeg har ikke sovet meget i nat.

I dag skal jeg til gynækolog. Jeg er nervøs - nej jeg er skrækslagen.

I sidste uge tilbød min mor at køre mig/tage med - eller lige hvad jeg havde brug for. Det blev jeg meget glad for, men jeg sagde, at hvis nu manden tilbyder at være der for mig, ville det så være okay, at jeg takkede nej til hende?

Jeg håbede på at han ville være der for mig. Jeg troede faktisk på det.

Helt okay, sagde hun, jeg skal intet mandag, så dagen er din hvis du har behov.

Manden ved godt hvor svært jeg har det med denne undersøgelse. Ved det jeg har sagt, det skrevne jeg har vist ham, og alligevel har han på ingen både vist omsorg, hensyn eller noget som helst. Jeg tror han har glemt det - eller jeg ved det ikke.

I går gik jeg tidlig i seng, inden jeg gik op sagde jeg til ham: Jeg kan ikke huske om du har tilbudt mig at være der for mig i morgen, men det skal nok gå, jeg klare det selv. Godnat.

Det har jeg ikke, men ja godnat, svarede han. Han sagde noget mere, jeg ikke hørte. Jeg var gået.

Jeg kunne ikke sove, rodede bare rundt. 3 timer senere gik han i seng. Han lå lidt, så sagde han: Er der noget jeg kan gøre? Skal jeg tage med i morgen?

Det var kl. 24 i går aftes, sådan lige på falderebet.

Nej, jeg har styr på det, jeg kan ikke regne med dig.

Her til morgen havde han tydeligvis dårlig samvittighed.

Er du sikker, jeg kan godt blive hjemme, jeg kan køre dig?

Nej tak, du ved godt hvor svært jeg har det med denne undersøgelse, og alligevel gør du intet. Jeg klare det selv.

Jamen, du har vist ikke sovet meget i nat. Jeg kan køre dig.

Nej, sådan er det når man er nervøs. Men det er forsent nu, jeg vil ikke have hjælp af dig.

Men hvis du fortryder, så sig til, jeg kan være her på en time.

Det gør jeg ikke.
--------------------

Jeg kunne godt selv have sagt: Jeg har brug for din hjælp. Sådan direkte, men jeg tænkte og håbede, at han af sig selv ville tilbyde det, nu når han vidste hvor svært jeg har det.

Jeg kunne godt selv det hele, så han får det serveret, og ikke skal tænke selv, gå ind i noget selv, tage sig af noget selv, selv vise omsorg osv osv....

Men så kan jeg jo også lige så godt klare det selv!

Det ville være det samme.

Kommentarer fra andre brugere

Er sikker på både din mand og din mor tænker på dig idag, Jegvinder.

Håber det går godt. :-)

Knus
Stigmata.

Skrevet af Anonym, 11. november 2019 14:35