Læs dagbog
Den følsomme røde ninja
En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 28. januar 2012 08:53
Den yngste ringede hjem fra SFO tidligt i går, han var ked og ville gerne hentes med det samme. Jeg kørte med det samme og fik lige aftalt med den ældste,at han skulle møede os ved SFO’en også.
Da jeg kom derover stod den yngste klar udenfor. Vi satte os i bilen og snakkede om hvorfor han var ked. Det drejede sig om hans BV (bedste ven), der havde sagt at han ikke kunne accepterer, at den yngste var så sød!!?? Hvortil den yngste havde svaret, ja men sådan er jeg, jeg er meget følsom.
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige til det, men jeg kunne fornemme at den yngste ikke var helt ”færdig” med hans BV, og han havde ikke fået sagt god weekend til ham. Han var bare gået.
Samtidig havde vi, i går, snakket om at få hans BV her hjem og sove fra lørdag til søndag og det havde den yngste ikke spurgt ham om. Og det var han også ked af.
Jeg spurgte om han ville ind igen og tale med hans BV, det ville han gerne. Så han løb ind. Lidt efter kom han ud igen, lidt lettet men stadig ked. Det var ikke helt som det skulle være. Han havde spurgt ham, om han ville sove hos os. Det ville han gerne, men det vidste han ikke om han måtte, så han kunne jo ikke svare ja, som den yngste havde håbet på.
Imellemtiden var den ældste dukket op og så sad vi der alle tre!
Jeg havde faktisk tænk mig, at spørge dem om de ville med i Toysrus og købe fastelavnstøj, men det virkede lidt malplaceret lige nu. Men jeg spurgte alligevel og det hjalp den yngste lidt ud af hans tomgang. Vi kørte. Den yngste vidste præcis hvad han ville være, en rød ninja. Vi fandt dragten og en dragt til den ældste, han ville være skelet.
Så kørte vi hjem og den yngste i kældte sig straks ninja tøjet og har haft det på siden og øver sig i at liste lydløst rundt, som en rigtig ninja. Men jeg kunne mærke at han stadig var ked.
Om aftenen ringede jeg til hans BV’s forældre, for at spørge, om han måtte sove hos os. Men det kunne faren ikke svare på, for BV var ikke hjemme, han skulle sove ude i nat og de skulle lige snakke om det. Jeg havde håbet på, at jeg kunne få et endeligt svar, så den yngste ikke skulle gå og vente længere, men de ville ringe tilbage her til formiddag.
Det kan godt nok være yderst kompliceret at være en følsom 9 årig dreng og få at vide af sin BV, at man er for sød!
Jeg ville så gerne kunne hjælpe ham, men jeg ved ikke helt hvordan?
Kommentarer fra andre brugere