Læs dagbog
Kram til jer derude :)
En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 29. januar 2012 08:36
Den yngste er glad igen. Hans BV kom her i går ved 12 tiden og skulle hentes igen ved 16 tiden, men de hyggede sig så godt, at det endte med, at han gerne ville blive her og spise med og blev så først hentet ved 20 tiden lige før MGP. Overnatning må vi tage en anden gang, da han også sov ude dagen før og var kommet meget sent i seng. Det var helt i orden for drengene.
Den ældste har ikke sovet hjemme i nat. Han var inviteret til mini-fest hos en klassekammerat. 2 piger og 3 drenge skulle de være. De skulle se MGP og hygge sig og alle skulle overnatte der.
Manden, den yngste og jeg så MGP sammen og bød på hvem der ville vinde. Den yngste og jeg ramte plet. Den yngste gik vildt op i det, men de skulle helst ikke synge om kærlighed !! :)
Den yngste og jeg vågnede kl. 7 her til morgen og stod op. Efter kaffebrygning og pejseoptænding satte jeg mig for at skrive dagbog, men den yngste spurgte om, vi ikke skulle høre vindersangen igen. Det blev til meget musik, det var rigtig hyggeligt. Den yngste spurgte, om vi ikke kunne lave en mor- eller fardag, hvor det kun var ham og en af os. Det svarede jeg klart ja til og sagde, at vi kunne gøre det lidt i dag, for når den ældste kommer hjem, skal han vidre til fodboldturnering. Og så er vi alene i flere timer og det er vi iøvrigt også ligenu! Han smilede :)
Tak for jeres dejlige varme og kærlige kommentar i min dagbog igår. De gjorde mig rigtig glad og støttede mig i, at det er det rigtige jeg gør.
Kram til jer derude :)
Kommentarer fra andre brugere