Læs dagbog
Jeg vil gerne have en tid hos lægen, men kan jeg gøre det?
En side i dagbogen "I mangel af et bedre navn"
Skrevet af jtm 8. marts 2010 07:21
Jeg gik hele dagen i går og tænkte på hvordan jeg har det og jeg fungerer slet ikke ordentligt lige nu. Jeg kunne dårligt nok holde ud at være indenfor, så jeg fik gået rigtigt mange lange ture ude i kulden.
Jeg tror jeg hellere må komme til lægen, men jeg er lidt bange for det. Det er som om det hele først bliver virkeligt hvis jeg rent faktisk gør det.
Jeg ville gerne ringe og få en tid i dag, men jeg får nok ikke gjort det, jeg skal snart afsted på arbejde og jeg vil ikke bryde mig om at ringe fra arbejdet. Tænk nu hvis en af mine kollegaer hørte det. Jeg har ikke lyst til at de skal vide det, de ville nok ikke tro på det, for på arbejdet kan jeg nærmest være sprudlende.
På tirsdag skal jeg hjælpe min eks-kæreste med at flytte, er det en dum idé? Jeg føler stadig meget for den pige og jeg er i forvejen langt nede. Jeg ved ikke om hendes nye kæreste også skal hjælpe til med flytningen. Kan jeg mon håndtere at se ham, se dem, sammen?
Jeg vil bare gerne føle at jeg lever igen, lige nu er det som om jeg blot overlever.
Kommentarer fra andre brugere