Læs dagbog

Jeg er en skygge af mig selv

En side i dagbogen "I mangel af et bedre navn"
Skrevet af jtm 9. marts 2010 22:52

I dag blev jeg opmærksom på hvor meget jeg egentligt har forandret mig på det sidste.
Jeg skulle hjælpe min eks-kæreste og en veninde med at flytte ind i deres nye lejlighed. Jeg har tidligere kunne more mig og snakke rigtigt godt og åbent med begge piger, men i dag kunne jeg slet ikke. Jeg kunne slæbe flyttekasser, svare på små spørgsmål og så sige intetsigende floskler.

Min eks spurgte hvordan jeg havde det. Hun kunne tydeligvis se at der var noget galt.
Jeg bildte hende ind at det var noget rod på studiet. Det er heller ikke så langt væk fra sandheden. Jeg kan ikke sove om natten, til gengæld sover jeg fint til forelæsningen. Jeg skal have skrevet nogle sider senest torsdag aften, men jeg kan slet ikke tage mig sammen til at se på det.

Jeg har slet ikke energi til at rigtigt at holde facaden oppe længere.

Nu skal jeg for pokker også se at få ringet til den læge.

Kommentarer fra andre brugere

Kender det... Håber du får ringet til lægen

Skrevet af Anonym, 10. marts 2010 09:28

http://www.studraadgiv.dk/Default.aspx?ID=736

Her kan du snakke med f.eks. en psykolog uden at det koster dig noget, det er ikke alle de hjælper, men tror at du hører under, da det lyder til at du læser på uni.

De hjælper med stort set alt også f.eks. "nedtrykthed og depression".
http://www.studraadgiv.dk/Default.aspx?ID=46

Jeg er selv startet med samtaler i Odense, har kun været der en gang indtil videre, men selv den ene gang har hjulpet.

Jeg tror vores situationer er ret ens, i hvert fald efter hvad jeg har kunnet læse mig frem til...

Skrevet af Anonym, 10. marts 2010 09:50

Tusind tak for det, jeg vil gerne ringe til lægen i morgen, men jeg er bange for at jeg nok ikke får gjort det. Hvis ikke, så MÅ jeg tage mig sammen til at snakke med studenterrådgivningen

Skrevet af jtm, 10. marts 2010 21:21