Læs dagbog

*Dæmon skabet & Tomme trusler*

En side i dagbogen "Menneskebarn"
Skrevet af juce 29. juni 2020 02:31

klokken søvn.

Tiden har det med at lette denne depressive tåge, for dernæst at erstatte den med overgalskab og tomme løfter til mit eget jeg. Men noget sker der da indimellem, om jeg så kan fastholde det fokus, er så en hel videnskab for sig selv. Jeg har ikke vundet over de dæmoner i skabet, tværtom så syntes de at række deres lange arme ud efter mig, når mine parader i forvejen er nede. Jeg har svært ved at hænge sammen, på trods af stor glæde med mit nye barnebarn, og det at holde hende og de små fingere og tær som gir mig en glæde ud af uanet sekvenser.

Men glæde har sit korte ophold, min mor har sagt, at hun ikke føler der er mere livsglæde på grund af infektioner og smerter, hvilket gør jeg forsøger at tage den brave maske på, og vise noget som inderst inde gør mig syg helt ind til nerverne. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, andet end at forsøge at lytte, imens så æder angsten for at miste alt fornuft i min sjæl, og da en død fugl landet på min balkadi fald jeg sammen og har først
stået op for 2 timer siden.

Min far kunne jeg høre stønne under loftet, han har tandpine og jeg gik op for at se om jeg kunne gøre noget for ham, men nej ikke andet end at nusse ham på ryggen og tage lucky med ned. Han skal til tandlægen i morgen. Der er de timer hvor jeg tænker, at jeg sgu nok ender med at en od, for at slippe for alt den smerte, men det er så kujonagtigt at vi i mig, græder os selv til en vandpyt. Jeg, håber at få en snak med Mentor inden hun skal på ferie efter denne uge. At holde fast og at vise jeg er meget mere en denne forpinte personlighed er alfa omega - tro vil flytte bjerge...I hope.

Hk og TAAK for jeres søde hilsner, de betyder så meget! :) TAK:)

Juze..

Kommentarer fra andre brugere

hej Juce

vil bare sende dig en kærlig hilsen og er her hvis du har brug for læsse af,,, jeg har mere overskud nu.

pas godt på dig selv, du meget mere værd

knus line

Skrevet af november2, 29. juni 2020 09:37

Kæreste smukke sjæl juce. Det er mærkeligt med det her internet noget, at man kan læse noget fra en, der for den sags skyld kunne bo på den anden side af jorden. Og føle sig så berørt. Det er ind imellem, som om vi er på hver vores øde ø. Og hvis vi er heldige, kan vi forstå en af dem, der er på deres øde ø.

Det lyder som om du er helt vildt hårdt spændt for. 2 forældre, der begge har problemer. Og så et lille nyt menneske, som jo bringer glæde, men som også lægger beslag på rigtig meget. For der er jo ikke den ting, man ikke vil gøre for det lille ny menneske. Og det er jo også et pres. Som i: hvis ikke jeg kan gøre mit bedste, er der ingen grund til jeg bliver her. Men sådan er det jo slet ikke. Det kan desværre bare være så forbandet svært at forstå, vi gerne må være her med alle vores fejl og mangler. Os, der ind imellem føler os som en stor K3. Vi skal også have lov at være her. Og de, der holder af os, de vil have vi bliver. Og de vil gøre rigtig meget, for at vi kan få det godt igen. Kære juce, jeg tror på dig og holder rigtig meget af dig. Tværs over afstanden. Meft.

Skrevet af Meft, 29. juni 2020 12:57

Hej Juce

Jeg har det også ofte sådan, at jeg tænker, at jeg ikke har lyst til at leve mere, men så bliver jeg også vred, for hvorfor skal det være sådan? Hvorfor skal psykisk sygdom have lov til at vinde? Skal vi ikke også have lov til at have et godt liv, selvom vi kæmper og har det elendigt. Jeg ved ikke, om det giver mening, men jeg bliver bare vred på ... ja, ikke på mig selv, ikke på nogen eller noget bestemt, men på den skæbne, som får mig til at tænke sådan, hvis du forstår?

Jeg håber, du vil blive ved med at kæmpe. Tro på livet. For din egen skyld og for din families skyld og selvfølgelig fordi, du er mormor nu og bare vil komme til at betyde så meget for det lille menneske.

Pas på dig, søde ven! Mange kærlige tanker og et stort knus fra jhn

Skrevet af JHN1, 29. juni 2020 18:51

Hej juze

Først vil jeg sende dig rigtig mange tanker og knus.
Ja livet er og kan føles rigtigt hårdt. Men husk på de små lysglimt. De har været der og vil fortsætte med at komme.
Jeg tænker rigtig meget på dig og din familie.

Mange knus og tanker

Skrevet af ungpige, 2. juli 2020 20:25