Læs dagbog

Lønningsdag og forældremøde

En side i dagbogen "Ved ikke længere hvordan jeg har det"
Skrevet af kamelionen 1. september 2010 16:30

Er lige vågnet, men har lyst til at lægge mig igen. Har ondt i min kæbe og nakke og har tandpine :( Det går dog ikke – skal til forældremøde i aften.


Dagen i dag startede sent for mit vedkomne – sov helt til kl 10. Det var dejligt at kunne sove længe for én gang skyld – ikke ofte jeg har den mulighed. Vejret var fantastisk her til morgen (det er det sådanset stadig) og der gik ikke længe fra at jeg var stået op og til at naboen kaldte på mig, om ikke jeg kom ud i haven og drak en kop kaffe med hende. Så sad vi og røg og drak kaffe og hyggesnakkede lidt om løst og fast.

Senere på formiddagen var jeg på kommunen med min el-regning og efterfølgende i banken og betale en anden regning. Bagefter handlede jeg lidt og så gik turen hjem igen.

Vel hjemme fik jeg lidt at spise, men desværre også tandpine, hvorfor jeg lagde mig på sengen og har så sovet indtil nu. Nu sidder jeg og vågner og skal snart fodre, inden jeg skal afsted til førnævnte forældremøde. SUK hvor jeg dog ikke giiiiider to timers snakken frem og tilbage om alt og intet...


I aften tager jeg hjem til datteren og kæresten og bliver der til i morgen. Det bliver hyggeligt at se dem. I morgen skal jeg til læge med datteren, så det kan ikke rigtigt betale sig at jeg tager tilbage i aften.


Nu vil jeg chatte lidt og vågne lidt mere, inden jeg må fodre, gøre mig klar ogb se at komme ud af døren...