Læs dagbog

Jeg har tit både hørt og læst at man ikke kan elske andre før man elsker sig selv. På en måde giver det mening. Desværre betyder det så også at jeg højst sandsynligt vil være ensom og single i de næste mange mange år.

Jeg vil så gerne have et bedre selvværd men kunne ikke finde nogen hjælp der ikke kostede penge. Jeg blev så frustreret over det at jeg næsten begyndte at græde.

Jeg har besluttet mig for at tabe mig. Tabe, træne bøfferne og i fremtiden ligne den mand jeg altid gerne har ville være. Men i stedet for har jeg købt mig en pose chips da jeg ikke kan se hvorfor nogen kvinde nogensinde skulle interessere sig for mig af den grund. Jeg kan ikke finde ud af at kommunikere med nogen og jeg er blevet meget følelseskold for at kunne klare dagene for tiden.

Det er en ond cirkel og jeg sidder uhjælpeligt fast i den.

Jeg har virkelig lyst til at leve, men ikke sådan her. Ikke meget længere. Så vil jeg hellere dø for det gør alt for ondt indeni at føle sig så uduelig, ubrugelig, ligegyldig og ensom. Det gør for ondt at gå i seng hver nat alene uden at have en til at holde om mig og fortælle mig hvor dejligt et menneske jeg er.
Jeg holder ikke den her ensomhed ud meget længere. Hvorfor kan jeg dog ikke få en chance?