Læs dagbog

Kære dagbog

Er det ikke utroligt? Der er så mange søde mennesker ude i cyberspace... nogle af dem er mennesker der gider bruge tid på at skrive kommentarer til mig - mig! - selvom de selv har det svært og har alt for meget at kæmpe med.

Det synes jeg er imponerende! Og det er så dejligt at få kommentarer! Det er lidt ligesom at blive set i mørket...

Det undrer mig, at folk gider skrive til mig - for jeg er selv dårlig til at skrive til andre... Jeg ved aldrig hvad jeg skal skrive... og så lader jeg for det meste bare være.

Når folk skriver, at de forstår og har det på samme måde... så er det betryggende på en måde. Der er altså andre i verden, som kender det jeg slås med. Men det gør faktiksk også ondt - for jeg ønsker bestemt ikke at andre skal have det på samme måde!!

------

I går aftes fik jeg med lidt besvær gravet sengen fri så jeg ikke blev nødt til at sove på sofaen...

I dag... Sov endnu en gang meget længe... det var hen på eftermiddagen inden jeg rigtig stod op. Derfor er dagen jo gået lidt hurtigt, men jeg har da fået lavet lidt trods alt.

Jeg fortsatte min kamp mod rod og gammelt ragelse i min lejlighed. Det har godt nok overrasket mig en del, hvor meget rod der rent faktisk er... puha! Derfor er jeg slet heller ikke færdig endnu - men det går fremad. Der er nu styr på klædeskabet. Sorteret og lagt på plads - uden at være overfyldt. Det er rigtig rart!

Der blev også ryddet et par hylder til sko. Mig som mente at jeg kun havde to par sko... ja, jeg må gå til bekendelse og indrømme, at jeg er som kvinder er flest - på dette punkt!

Jeg har aaaaaaaaaaaalt for mange sko. Det er simpelthen latterligt. Jeg gav mig til at samle dem alle i en stak på gulvet... uha... det var lidt af en stak i forhold til de to par sko jeg havde bildt mig selv ind, at jeg ejede.

Nu har jeg smidt en del ud. Og det gjorde faktisk ret ondt. Også selv om de fleste var sko som var fuldstændig slidte og færdige. Jeg kan åbenbart bare ikke lide at smide sko ud. Der var også nogle imellem som SLET IKKE har været brugt... Hmmm... Det er da lidt flovt.

Men ja der er røget en halv sækfuld ud - og tror stadig at jeg har omkring 20 par sko... Men det er vel heller ikke så galt, vel?????? Altså når man tæller det hele med... træningssko, højhælede, kondisko, travesko, sandaler, støvler... Ej, det synes jeg ikke.

Nu har jeg faktisk også kun 3 par støvler (og et par gummijoskere) tilbage af støvler... Det er sgu ikke meget... Har smidt 5 par ud i dag... Av av av... bare jeg ikke fortryder!

------

Jeg har efterhånden også fået styr på mit tøj... Der var mange bunker som lå krøllet sammen her og der... I poser, tasker - og bare rundt omkring. Det hele blev samlet i en bunke på gulvet og sorteret - og så har vaskemaskinen ellers været på overarbejde. Nu skal det nemlig vaskes og lægges på plads. Jep. Derfor er min stue nu sat til i tøj der hænger til tørre på hver en stol osv. Det er et stort projekt.

Når hele oprydningen er overstået - så vil jeg også gerne ha' gjort rent. Det trænger nemlig. Men det er svært at komme til at gøre ordentligt rent, når der ligger bunker af papir, tøj og reklamer overalt... Derfor skal den her oprydning først gennemføres. Og så må det ta' den tid, det nu en gang ta'r.

Det føles rigtig godt at rydde ud på denne måde... som Lone skrev til mig i morges, så er det ligesom at rydde op i sit indre... Men bare der nu ikke bliver helt tomt inde i knolden på mig! ;-)

------

I øvrigt... lige en lille griner.

Jeg havde jo smidt alle mine notater osv. ud fra mine mange studieår... Havde tømt en MASSE ringbind - og fyldt papirerne i sorte sække.

I går aftes ved 22.30-tiden ville jeg så liiiige smutte ned i genbrugscontainerne med det hele...

Det var nemmere sagt end gjort!

Jeg havde fyldt ALT FOR MEGET i sækkene, så jeg kunne slet ikke løfte dem.

Pyt, tænkte jeg. Jeg slæber dem da "bare" hen af gulvet, ned af trapperne - og de 10 meter hen af fortovet og så lige hen over vejen... og smider det hele ud.

Der var ikke noget "bare" ved det! Det var tungt. Og som de fleste nok har regnet ud, så er billige sorte sække ikke lavet til at slæbe ned af trapper og hen af asfalt.

Resultat: papir der fløj rundt overalt. Og det var jo løse papirer. Derfor kunne man i går se en kvinde rende rundt nede på vejen kl. 22.30 og samle papirer op... iført joggingbukser og t-shirt - og ingen BH.

Det har sgu ikke set smart ud!

Det var åbenbart lige det sidste farvel til studiet - det sluttede som det gik gennem alle årene... jeg rendte forvirret rundt og gjorde mig selv til grin!

------

Humøret... Det er en anelse bedre i dag. Heldigvis. Jeg var begyndt at overveje om det er en fejl, at jeg har sat min dosis af antidepressiv ned... Men nu gi'r jeg det lige et par dage mere på den lave dosis og ser om det går. Jeg vil gerne trappe ned, fordi jeg kommer simpelthen til at svede sådan af det dumme Efexor. Det er sgu en træls bivirkning!

Men ja - jeg synes humøret har stabiliseret sig. Måske fordi jeg har formået at holde helt fri fra arbejde siden i onsdags. Jeg har ikke lavet noget som helst kontor-halløj. Og det har jeg nok haft brug for.

Mon jeg kan lære noget af det? Mon jeg kan huske det fremover? Hvis jeg arbejder for meget - så bliver jeg stresset og får det skidt... Hvordan kan det være så svært at huske?

------

Hudsygdom... ser stadig frygtelig ud i ansigtet. Men jeg tror måske at jeg aner en lillebitte fremgang i dag... det er svært at sige - for jeg vil jo så gerne ha' at det går fremad... måske er det bare ønsketænkning.

Jeg ta'r billeder af mig selv hver aften - for at kunne sammenligne og se hvordan det udvikler sig... Ellers er det svært at være objektiv i forhold til hvordan det udvikler sig. Men det er ikke nemt at sammenligne alligevel for lyset på billederne gør en stor forskel...

------

Det blev en blandet landhandel i dag. Men det svarer egentlig meget godt til hvordan jeg har det... Lidt rodet - både indvendig og udvendig.

Nu vil jeg se lidt fjerner...

Leely