Læs dagbog

Kære dagbog

Angst... uforklarlig opførsel... Forstår sgu ikke mig selv.

Stod op kl 7:20 i dag. Havde så en time til jeg skulle ud af døren og på arbejde. Kunne nemt nå i bad osv...

Men jeg kom ikke afsted. Hvorfor???

Jeg forstår det ikke.

Det sker efterhånden tit - at hvis jeg først har én sygedag, så har jeg svært ved at komme afsted igen. Det er dumt. Rigtig dumt. Hvorfor skal en eller to sygedage have lov at udvikle sig til mange?

Er jeg virkelig bare doven???

Det er jo ikke fordi jeg får det BEDRE af at blive hjemme - tværtimod. Så hvorfor ikke bare tage afsted? Hvorfor spænder jeg ben for mig selv på den her måde - igen og igen og igen?

Jeg ved ikke om "angst" er det rigtige ord... men det er alligevel som en eller anden form for angst får magten over mig i de her situationer. Jeg føler i hvert fald ikke, at jeg styres af min egen fri vilje... hvis man kan sige det sådan.

Hvis der sidder en lille djævel på den ene skulder - og en engel på den anden... ja, så er det altså djævlen der har vundet i dag.

Suk... sikke noget vrøvl. Det er bare et forsøg på at skubbe ansvaret væk fra mig selv. Det er jo altså mig, der valgte at blive hjemme. Dumme mig.

Det her er efterhånden en situation jeg har været i mange gange. Men det gør mig stadig bange/nervøs at skulle komme tilbage på arbejde efter sygedage. Jeg er så frygtelig flov. Skammer mig. Føler at de andre ser skævt til mig. Er bange for at de taler om "dovne Leely" bag min ryg. Jeg har INGEN beviser for det - det er "bare" en følelse... Dumme følelser!


Nu er klokken over 01... hvorfor går jeg ikke i seng??? Jeg skal op kl. 6.15 i morgen... det er jo snart. HVORFOR GÅR JEG IKKE I SENG?

Leely, du SKAL altså på arbejde i morgen tidlig!!!! Vær nu for fanden voksen og ansvarlig!!!!

Suk. Er sur på mig selv. Meget sur.

Leely