Læs dagbog

At skrive er næsten blevet at leve for mig. Samtidig med, at jeg skriver dette har jeg gang i et brev til min datter (hun skulle jo lige komme råbende og skrigende hjem fra job i går og nærmest drive terror imod sin søster - og det går altså ikke) og en liste med klagepunkter til kommune og "tilbudssted". I går sendte jeg mit "trut i stresstrompeten" til den lokale ugeavis efter først lige at have snakket med en af deres journalister.

Nattesøvnen sparer jeg stadig på. I aftes havde manden besøg af en flok gamle kolleger her i huset og yngsten havde venner til for-party, så jeg valgte at tage noget aftensmad med mig hen til en veninde og hendes mand. Hyggelig aften for mig. Men jeg kan godt mærke at det har været en voldsom uge og at veninden er ved at dykke ned ad imod depressionens mørke igen. Vi bor i samme kommune og hun skal jo også presses, glemmes og dårlig behandles af jobcentret. Så er det ikke helt så let at gå hjem og falde i søvn i et hus fyldt med gæster.

Heldigvis er jeg rimelig frisk her til morgen.

I dag skal vi til 50 års fødselsdag til frokost hos en tidligere kollega-veninde. Vi skal til et af Sønderjyllands bedre spisesteder. Jeg har ikke været der før og glæder mig. Jeg må vist nok hellere ud at købe en smule selvtillid i form af en bluse, der passer lige i farven til den nederdel, som jeg var heldig at få via nettet på udsalg. Ak ja den slags tricks har jeg stadig brug for. Det er også bare fordi, jeg ikke rigtig kender selskabet. Har været sammen med hovedparten for ti år siden, vil jeg tro og allerede da var det jo en flok mennesker med styr på karrieren osv. Jeg tror nok, at jeg kan ha' det helt fint med bare at være mig i det selskab, men alligevel....

Der er god tid her til formiddag til bare at hygge, læse avis og købe bluse. Det vil jeg nyde.